Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Scene

Ghita Nørby og Tammi Øst i underholdende mundhuggeri

Stort spil, lille stykke: Ghita Nørby og Tammi Øst brillerer i »Det gode liv« på Aveny-T.

Tammi Øst og Ghita Nørby forgylder »Det gode liv« på Aveny-T. Foto: PR
Tammi Øst og Ghita Nørby forgylder »Det gode liv« på Aveny-T. Foto: PR

De er ikke længere, hvad de var. Og der er ikke mere tilbage. 26 millioner er forsvundet, far er forvandlet til støv i en urne og nu sidder den 86-årige mor og hendes datter – hjemmeboende på 59. år, intet mindre – og går hinanden på nerverne i en skodlejlighed et sted i Portugal. I det hele taget er deres tilværelse ligeså tilstoppet som det lokum, der hele tiden skal ordnes for at kunne skylle ud. De handlende giver snart ikke længere på klods, og den eneste trøst er den rødvin, der ryger ned, mens de leger drømmelege, som fører dem tilbage til et sorgløst liv i overflod. Dramatikeren Jakob Weis har på Aveny-T dramatiseret og fantaseret videre på Eva Mulvads dokumentarfilm »The Good Life«« om to kvinder, udlandsdanskere, der tilsyneladende var strandet i livet efter at formuen for længst var formøblet. Ude af stand til at tage kampen op med den almindelige tilværelse, de aldrig havde kendt.

En bizar, dramatisk situation, som på mange måder er fastlåst, også på teatret under titlen »Det gode liv«. Det er hele pointen. Og derfor er Weis’ eneste mulighed også at forsøge at strække tilstanden, så godt han kan, lukke op for fortiden og årsagsforklare. Hvad gik der galt? Den del er overladt til moren, som en glimrende Ghita Nørby efterhånden får ud af den slidte silkepy, de luntende gammelkonemumlerier under den grå page og den morsomme blend af vantro og afsky, der tegner sig i hendes levende ansigt, mens datteren trykker hende tilbage i sofaen med sine evige, eskapistiske ævlerier.

Askebad fra urnen

Det er moren, dramatikeren lader gennemskue den betændte fortid og overlader nøglerepillerne: »Vi var ikke lykkelige, vi vi var rige«, »Hvorfor spildte vi så meget tid?«. Først i samtale med Peter Oliver Hansens vege ægtemand og uansvarlige far, der dukker op som blidt spøgelse og samtalepartner. Siden i direkte konfrontationsterapi med datteren, der nægter alvoren i øjnene. Ved siden af kører en kostelig Tammi Øst sit eget diskante, furiøst-eksalterede replikvirtuoseri som den infantile, overgemte datter, der aldrig har lært at tage vare på sig selv: »Work er bare taboo for mig!« Jo, vittige replikker er der nok af i en forestilling, som kan ses for det underholdende mundhuggeri og vittigt pågående spil.

Kamilla Wargo Breklings overraskende traditionelle iscenesættelse får muligvis ikke helt integreret de tre karakterer - det er igen pointen, men endnu en af dens dramatiske udfordringer i en forestilling, der må ty til grotesk formegethed - post-Norénsk askebad fra urnen for eksempel for at nå i mål. Det bliver ligesom både for meget og for lidt på samme tid.

Hvad: »Det gode liv«.

Hvem: Manuskript: Jakob weis efter Eva Mulvads dokumentar film »The Good Life«. Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling. Scenografi: Jon Stephensen. Kostumer: Maja Ravn.

Hvor: Aveny-T. Til 12. april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.