Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter kun ni måneder: Peter Reichardt færdig som teaterchef i Tivoli

Kun ni måneder efter Peter Reichhardt begyndte som chef for Tivolis scener, stopper den 49-årige skuespiller og tidligere teaterchef for Mungo Park.

Det bekræfter Tivolis pressechef, Torben Plank, til BT.

»Vi er i fællesskab blevet enige om, at det match mellem Peter (Reichhardt), og de opgaver, der ligger i stillingen som programchef, ikke er det rigtige. Det er ikke en kritik af Peters kvaliteter, men det har ikke fungeret helt, som vi havde håbet på, og så er det bedre, at samarbejdet stopper,« siger Plank kortfattet.

Alt var ellers lagt til rette for en opgradering af Tivoli, da den tidligere chef fra det banebrydende teater Mungo Park blev hyret i august sidste år som manden, der skulle udbygge Tivolis succeser på teater, revy og musicalscenerne i den gamle have, der har ambitioner om at levere mangfoldig kvalitet hele året rundt.

Direktøren for Tivolis kulturudbud, Nikolaj Koppel, var begejstret for valget af Reichhardt og sagde, at han både havde ’den faglige, teaterviden, erfaringen, den kunstneriske viden og forretningsforståelsen’:

»Jeg er ikke i tvivl om, at Peter Reichhardt besidder alle disse egenskaber, og at han vil være med til at udvikle vores produktioner yderligere til stor glæde for de mange, der året rundt kommer i Tivoli for at se teater, musicals og andre typer forestillinger,« sagde Koppel, mens den nye chef også havde smilet fremme:

»Det er med maksimal begejstring og glæde, at jeg indtager stillingen som programchef. I Tivolis dna ligger netop de værdier, der er så afgørende for store teateroplevelser; nemlig fejring af livet. Om det så er det musikdramatiske eller det komiske repertoire, vi præsenterer for publikum, så går det kommercielle projekt ud på at skabe fælles glæde og energi for alle,« sagde han før tiltrædelsen 1. september 2015.

Stopper i morgen

Men Reichhardt nåede aldrig at præsentere ét eneste fuldbyrdet projekt for publikum som Tivoli-chef, og han er blevet fyret med kort varsel.

Ifølge BTs informationer havde Nikolaj Koppel ’en snak’ med Reichhardt i slutningen af sidste uge, og allerede i morgen har teaterchefen sidste arbejdsdag. Hvad der konkret ligger bag fyringen, er stadig et mysterium.

Hverken Nikolaj Koppel eller Peter Reichhardt er, trods flere henvendelser, vendt tilbage med en uddybende forklaring på, hvorfor det gik så galt på bare ni måneder.

Det virker meget mærkeligt, at Reichhardt er blevet fyret, inden han overhovedet fik sat nogen projekter på scenen?

»Det er en gensidig aftale, og vi er i fællesskab blevet enige om, at matchet ikke var det rigtige.

Og nu går vi så i tænkeboks for at finde ud af, hvad der skal ske, for der skal ikke skrues ned for blusset på Tivolis scener. Tværtimod,« siger Torben Plank.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.