Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse:

Discodrøn og dejlige damer

”Mamma Mia” i Tivoli er både sød og sjov, en blanding af lesbisk manifest og folkekomedie, en satire over tiden fra diskofest til gentest – og halvdelen af ABBA var til premieren!

Musicalen "Mamma Mia" spiller året ud i Tivolis Koncertsal.
Musicalen "Mamma Mia" spiller året ud i Tivolis Koncertsal.

Fra bilfri søndage til tysk terrorisme. ABBA var lydspor til det hele. Til den kolde årti, til de kulturfattige halvfjerdsere, til en hel generations opvækst.

Nogle i klassen var også lidt forelsket i hende den mørkhårede. Andre havde smag og faldt for hende den lyshårede. Selv de to herrer lignede perfekte forbilleder dengang – forstå det hvem der kan.

Men man blev voksen. Red med på bølgen af revival. Dansede sig mør til de hits, som både den ene og den anden generation pludselig ku’ huske igen. Money, money, money! Yes, yes, yes!

22 af de største hits

Musicalen fra 1999 kom så op ovre i det britiske. Det er historien om en moder og en datter i det græske øhav. Førstnævnte kan ikke lige huske de nærmere omstændigheder bag sin graviditet i sin tid. Men hendes datter har sagt ja til sin udkårne og vil da gerne føres langs kirkegulvet af den rigtige. Så hun inviterer alle tre kandidater til eftersyn… Alt sammen til 22 af ABBAs største hits. Plus det løse.

Forestillingen kører stadig syv steder på kloden ad gangen. Hvilket i praksis vil sige uafbrudt døgnet rundt, året rundt.

Og filmen med Meryl Streep i den kvindelige hovedrolle kom til. Den har lige siden hørt til verdens mest sete. Hvis man elsker den, er man rigtignok uden for det gode selskab – men hva’ pokker…

Finansfyrster og kulturkonger

Premieren på musicalens danske version fredag aften trækker alle til. Fra fyrsterne af finansen til kongerne af kulturen. Fra prins Joachim med gemalinde til selveste Björn Ulveaus og Agnetha Fältskog.

Og bang, bang, bang! Bandets første toner slår næsten dørene ud. Loftets diskokugler sættes i gang. Tæppet går for tavernaen i det græske øhav og dens indvånere.

Billedserie: Kongelige og kendisser til Mama Mia

Well… Der kan være noget hyperaktivt, noget testosteron, noget Powerpuff-Piger over de små stjernefrø. Medleyet af hits ligger også til den opskruede side. Vil man ligesom pumpe stemningen op?

Det lykkes i så fald. Allerede sang nummer to er jo ”Dancing Queen” – en af alle tiders mest psykedeliske rundture…

Man mærker også en parodi på generationerne snige sig ind. En satire over 1970’erne som vadested mellem tressernes kvindekamp og firsernes individualisme.

Anne Linnet giver pokker i klassiske betoninger

Og man mærker en satire over vore egne nuller med for megen frihed og for få rødder. Selvfølgelig tilsat Ann Mariagers præcise leg med de helt unges sprog. Plus sangskriveren Anne Linnets fordanskning af sangene: Hun giver pokker i klassiske betoninger, taler rask væk om sorgén og morgén, fokuserer i stedet på det mundrette.

Oversættelsen er i øvrigt ganske overflødig. Alle kender jo sangene i forvejen. De medvirkende kunne sagtens ha’ talt på dansk og sunget på engelsk.

Folk klapper nu i takt gennem samfulde ti kvarter. Ikke fordi selve historien hæver sig voldsomt over dilettantteatrets klassikere. Eller fordi den er flyttet til Danmark – komplet med taberne i Slagelse og vinderne i Vedbæk.

Men fordi selve musikken holder. Og fordi den spiller sin klassiske rolle så godt: Et nummer begynder i samme øjeblik, der kommer følelser på. Ikke et sekund før. Ikke et sekund efter.

Drømmesekvensen i anden akts åbning er også ret tjekket og lover godt for resten. Men resten tager faktisk en tredje drejning: Farvel til kvinde kend din krop og klar dit liv selv. Goddag til en mere sentimental time med prinsessedrømme og dårende dejlige duetter.

Udviklingen fra lesbisk liberalisme til almindelig libido gør forestillingen mere traditionel. Man får til gengæld nok så meget musik for pengene. Aftnen samler sig i den forstand, ender næsten som en regulær teaterkoncert.

Forestilling for hele familien

Der bliver også flere vulgære antydninger og lidt for dårlige jokes. Men forestillingen går nu aldrig over stregen. Den forbliver for hele familien.

Og de medvirkende? Man ku’ da godt nævne Nicoline Siff Møller som moderen. Hun har timet og tilrettelagt ”The Winner Takes It All” til mindste detalje - kommer mange følelser igennem på ingen tid. Og birollen som Niklas alias den gode Silas Holst fra Vild Med Dans høster et af aftnens varmeste bifald. Selvfølgelig da.

Men man kunne i så fald blive ved. At nogle aktører er bedst til sang og andre til skuespil - dét kender man alle steder fra. Og at ikke én eneste på scenen savner point i alle tre kategorier, er måske forestillingens største overraskelse. Satsning vendes i den forstand til sejr.

"Tak for al musikken". Som den altså hedder på dansk. Lad gå da.

"Mamma Mia". Musical af Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Manus: Catherine Johnson. Instruktion: Phyllida Lloyd. Div. medvirkende. Tivolis Koncertsal, fredag. Spiller året ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.