Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dans

Desperation og drømmetilstand

Tina Tarpgaard, Nelson Rodriguez-Smith og Recoil Performance Group sætter med eminent dans fokus på den fysiske og mentale eksistens i »... And It Ends Twice«.

Jonas Örknér og César Garcia kæmper for overlevelse i ørkenen i »Tørst«.
Jonas Örknér og César Garcia kæmper for overlevelse i ørkenen i »Tørst«.

Det er en tour de force af en danseduo for to mænd på glohedt ørkensand, der åbner Recoil Performance Groups nye dobbeltprogram »... And It Ends Twice«. Tina Tarpgaard, der er kendt for sin excellente brug af interaktiv teknologi og to gange er løbet med Reumert-prisen for årets bedste danseforestilling, har i sin nye koreografi, »Tørst«, placeret sine dansere i et animeret, goldt ørkenlandskab, skabt af den interaktive videografik, der ligefrem kan få sandet til at piske af sted. Og lydmæssigt understeger danseunderlaget af bølgepap, at vi er i et knasende tørt landskab.

Men i »Tørst« er det ikke mindst selve koreografien og de to eminente dansere, Jonas Örknér og César Garcia, der fascinerer. For gennem de yderst opfindsomme og ækvilibristiske bevægelser og i samspillet mellem den høje Örknér og lille Garcia formår »Tørst« at vise både dyr og menneske, maskulin råstyrke og sårbarhed i den desperate kamp for at overleve.

Rørende fremstilles samhørighed og symbiose, når de supersmidige og ekspressive dansere snor sig om hinanden, eller den ene som et lille barn bliver båret i den andens arme. Begge har en gennemført bevægelseskvalitet, hvad enten de ruller, hopper eller springer, er slappe eller spændte i kroppen, og koreografien er ikke uden humor, når danserne forsøger at få styr på deres lemmer eller sparker med benene til deres egne arme.

Spændende ny koreograf

»Tørst« er endnu et meget helstøbt og vellykket interaktivt værk fra Tina Tarpgaard og Recoil Performance Group, der til anden del af programmet har inviteret Nelson Rodriguez-Smith som gæstekoreograf.

Han har bl.a. har været en markant danser i Dansk Danseteater og har medvirket i begge Tina Tarpgaards Reumert-vindere, »Frost« og »Livingroom«, men er næsten nybegynder som koreograf.

I hans værk »Mente« om sindstilstanden mellem drøm og virkelighed er han inspireret af den revolutionerende app »Inception«, der ved at opfange lyde fra omverdenen kan skabe et drømmende lydunivers. Mere end lydsiden, der bl.a. bærer spor af publikums stemmer, er det dog igen selve dansen, der først og fremmest fænger, og Örknér og Garcia får i »Mente« følgeskab af den virtuose Siri Wolthoorn.

Den pendulerende tilstand mellem at sove og være vågen understreges af lysglimt og dansernes pulserende og vippende bevægelser med benene, når de danser nede i tæt kontakt med gulvet. Hele tiden veksler trio-en mellem synkrone og individuelle fraser, og her er fine soloindslag i Rodriguez-Smiths flotte koreografiske udspil, der formmæssigt kunne strammes. Men der er sandelig oplevelser for alle sanser i »… And It Ends Twice«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.