Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opera

Den brugte brud er »allerhelvedes aktuel«

To danskere har gjort roman om jalousidrab til en tekstligt omstændelig, men musikalsk medrivende opera fuld af flotte fyre og ualmindeligt dejlige damer.

Lucia i skikkelse af Andrea Pellegrini skal giftes bort, men har allerede haft en kæreste – og bliver offer for mandssamfundets dobbeltmoral.
Lucia i skikkelse af Andrea Pellegrini skal giftes bort, men har allerede haft en kæreste – og bliver offer for mandssamfundets dobbeltmoral.

Sår en mands stolthed - og du er død.

Vilkåret kendes alt for godt fra talløse kulturer verden over.

Det var også emnet for Gabriel Garcia Marquez’ meget læste »Historien om et forudsigeligt mord«. Og det står rystende rent i to danskeres forvandling af romanen til opera. Man gyser sig gennem komponisten Lars Klits musik og guitaristen Jesper Lützhøfts tekster. Skruet sammen til en både vedkommende og velsunget forestilling mellem de bastante betonmure i Pakhus 11.

»Angelo« er den frygteligt forudsigelige historie om jalousidrab: Lucia skal giftes bort til Domenico hin fremmede. Men hun har vist ikke været jomfru for nylig - i hvert fald ikke siden flotte Angelos mellemkomst. Og hvad gør man så? Pigen finder en svamp med lidt blod og vil snyde sig til succes på bryllupsnatten, men afslører sig. Hendes macho af en ægtemand bliver rasende og leverer sin brugte brud tilbage. Hvorpå broderen Jesus finder misdæderen og slår ham ihjel. Kort og godt og allerhelvedes aktuelt. Undskyld udtrykket.

Lars Klit brød igennem med magisk forvandlingsmusik i »Den sidste virtuos« fra 1995 og fortsætter med magisk realisme. Det er rig og sammensat musik. Man får modernisme det ene sekund og latin det næste.

Og hvor er den uhyggelig! Vi gruer for det forældede æreskodeks og jalousidrabet. Mordet til sidst virker lige så uafvendeligt som korsfæstelsen i en passion til påske. At forestillingen kan fastholde de lange stræk af uhygge, hører til dens største sejre.

Lidt luksusproblemer har man vel altid. Ord som »ikke« og »have« udtales for eksempel på stavemåden. Igen, igen. Bør progressiv opera ikke være den første til at gøre op med forældede former? Men opsætningen skal ses. Og hver eneste scene skal høres til ende. Det store indbrud af rock undervejs taber umiddelbart højde - men går så pludselig tilbage i mild modernisme og kommer hjem igen.

Thomas Peter Koppel som Angelo og Andrea Pellegrini som den brugte brud er guld. Deres stemmers omfang og nerve i det dramatiske fænger fra først til sidst. Og ikke én af de andre falder igennem. Holdet ligner efter danske forhold et stjernehold.

Thi dit er riget og magten og skammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.