Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

Sværtegade forudsigelser for 2016

Hvad kommer der til at ske i det kommende år? Sværtegades spådomstjeneste giver et bud.

Martin Henriksen og Inger Støjberg vil foreslå, at man giver flygtninge særlige ID-kort, der skal bæres uden på tøjet, inden deres asylsag bliver behandlet, så man kan undgå problemer med illegale migranter. Ingen af dem vil forstå, hvorfor folk hidser sig så meget op over det.

Christian Braad Thomsen vil kort efter lave en mindre animationsfilm, hvor en rødhåret Hitler-lignende figur grynter sig gennem et fascistisk partiprogram. Politiken vil tilbyde deres abonnenter at se filmen på Grand Teatret til rabatpris, hvor der også vil være en introduktion til satirens afgørende rolle i et frit samfund. Bo Lidegaard vil slet ikke kunne forstå, at der skulle være noget mærkeligt i det.

Regeringen vil så småt begynde at flytte københavnske jobs til provinsen, hvilket fører til demonstrationer og fakkeltog på Rådhuspladsen. Der vil blive sunget “Kringsatt av fiender” og holdt taler for en kvinde, hvis særlige studieretning kun tillader hende at arbejde i en styrelse, som desværre skal bo i Hjørring.

Oven på den massive protest vil regeringen udstede en pjece, der på tre sider med stor skrift forklarer deres prioriteringer. Inde i pjecen ligger en lille seddel fra Bertel Haarder om, at han vil udskifte bestyrelsen på Det Kongelige Teater endnu tre gange i løbet af året, “bare fordi jeg kan, og hold så kæft!”

SKAT vil starte en kampagne, hvor de tager ud i landet og spørger folk, der slår græs i deres gamle forældres haver, om de nu også svarer skat af de hjemmebagte småkager, de får for arbejdet. Samtidig vil en fejl i SKATs it-system bevirke, at en anonym russer får held med at hvidvaske 5,7 milliarder kroner ved at investere dem i en ikke-eksisterende kiosk på Vesterbro. SKAT vil overveje at fyre en piccoline på grund af fejlen, men vælger i stedet at lække private skatteoplysninger om en komplet lovlydig, men meget kendt dansker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.