Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

OPINION: Hvorfor er den nye Star Wars-film ikke dårligere?

Jeg havde glædet mig til at skrive alenlange, utrolig nørdede indlæg om, hvor skuffende “The Force Awakens” er. Men filmskabernes talent har ubetænksomt frarøvet mig muligheden.

af Henrik Boba Fett-Larsen, it-supporter og Star Wars-aficionado

Som nørd og mangeårig fan af det oprindelige Star Wars-univers havde jeg glædet mig til J. J. Abrams’ syvende film i rækken. Det var jo mange år siden, at den latterligt ringe Phantom Menace udkom og gav mig mulighed for, med mange tusinde ord, at forklare, hvorfor forsøget på at genoplive serien var fejlet. Dengang i 1999 brugte jeg måneder på at grine af Jar Jar Binks-figuren, græde over Ewan McGregor og udtrykke dyb, dyb skuffelse over George Lucas. Det føltes herligt.

Men efter at have set The Force Awakens som en af de første må jeg med tristhed indrømme, at den var OK. Eller, nej, den var ret god. Glimrende, faktisk. J. J. Abrams er en udmærket instruktør, og hverken Jar Jar Binks eller Ewan McGregor er med. Jeg blev helt opløftet af at se den.

Og hvor er det skuffende! For hvad skal jeg nu skrive om i mine fire Star Wars-blogs, mit Star Wars-fanmagasin og mit Star Wars-amatørradioprogram? At den er god? At den lever op til forventningerne? Er filmskaberne klar over, at de nu tvinger mig til at se The Force Awakens mindst 10 gange mere i biografen, så jeg kan notere de steder, hvor de har lavet fejl? Jeg bliver nødt til tage aftener og weekender i brug, så jeg nøje kan undersøge, om alle rumfartøjerne har de korrekte detaljer, om der er svipsere i kronologien og så videre.

Det bliver et omfattende job, men nogen skal jo gøre det. Som Star Wars-nørd kan jeg ikke se stiltiende til, mens denne nye film bliver lovprist, også selvom jeg egentlig er enig. Jeg kan ikke acceptere, at visse mennesker, inklusive mig selv, ganske overfladisk jubler over den spændende og veludførte historie. Det er for nemt, og det er en ommer, Abrams!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.