Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

KULTUR: Den religiøst respektfulde film rammer biograferne

Der er ingen grund til at håne og spotte andres tro, mener folkene bag Faith Is Good: En film, der har mødt hverken fordømmelser, forbud eller fatwa.

Introduktionen til Faith Is Good minder ikke om nogen anden scene, du før har set i en religiøs film. Der optræder nemlig ingen religiøse figurer, symboler eller andet, der kan tolkes som en henvisning til en bestemt tro. Faktisk er det uklart, hvor handlingen foregår, da lærredet blot består af en række gråhvide nuancer, der flyder sammen til de langsomme toner fra et ubestemmeligt instrument, mens en blid stemme gentager sætningen “faith is good”.

“Vi har forsøgt at lave en religiøs film, der respekterer alle religioner, så ingen føler sig hånet, krænket eller diskrimineret. Det indebærer, at vi faktisk ikke viser noget i filmen, der har med religion at gøre,” siger instruktøren, der først forsøgte sig med at repræsentere verdens trossamfund i et forhold, der passer med deres internationale udbredelse.

“Det blev jøderne, de asatro og en lille udbrydersekt af Amish-folket meget sure over, og dem ville vi heller ikke støde,” tilføjer producenten, der udelukkende har skaffet penge til filmen gennem aktiviteter, der ikke er religiøst problematiske, primært tiggeri og salg af usyret brød.

Holdet bag Faith Is Good understreger dog, at de ikke tager disse hensyn af frygt for repressalier.

“Vi vil ikke på krænkende vis antyde, at visse religiøse mennesker er mere tilbøjelige til at beskæftige sig med vold, terror, inkvisition, heksebrænding og ulovlige bosættelser end andre,” siger instruktøren, der helst ikke vil ud med, hvad han selv tror på:

“Det ville være respektløst over for alle andre end mig selv.”

Til gengæld har filmholdet ikke noget imod at risikere at støde ikke-troende, fx gennem den potentielt trosforherligende titel.

“Den slags mennesker bliver som regel stødt på sådan en uæstetisk og kedelig måde, hvor de kommer med lange indlæg om DNA, evolution og kognitive fejlslutninger. Jeg kan ikke tage det seriøst som krænkelse,” slutter producenten.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.