Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

En dag med… Reclaim The Streets

Meget få københavnere fangede meningen med gruppens hærværk i lørdags. Derfor har Sværtegade fulgt en anonym anarkist for at blive klogere på tankerne bag.

07.34 Står op og går ind i køkkenet, hvor et væmmeligt syn møder mig: Min mor i færd med at lave Kellogg’s Corn Flakes med Arla-mælk til mig og min lillesøster. Jeg råber til hende, at hun er en af kapitalismens blinde lejesvende, knuser alle de små majsflager i pakken og løber op på værelset igen.

07.58 Jeg lytter til Rage Against The Machine, da jeg mærker en liflig duft, og ganske rigtigt: Der er røræg med bacon på menuen! Min Reclaim The Kitchen-aktion har virket, og jeg er stolt over at have bevidstgjort min mor om kapitalismens ondskab.

08.22 Som den sidste ud af døren lader jeg opvasken stå og smider også en beskidt tallerken ud af vinduet, så den knuses på fortovet. Der er ikke noget værre end pinligt rene, gentrificerede og småborgerlige hjem, der driver huspriserne opad og knuser gadens mangfoldighed.

08.45 Jeg ankommer til gymnasiet til alternativ tid, hvilket min reaktionære lærer selvfølgelig ikke forstår og giver mig fravær. Efter tyve minutters dybt manipulerende matematikundervisning beslutter jeg mig for at tage hjem og læse anarkistisk litteratur.

09.43 OK, det var måske ikke en supergod idé med at knuse tallerkenen lige uden for døren. Den gør faktisk lidt ondt, når man træder på den.

14.31 Opildnet af vrede sandhedsord om den onde finanssektor beslutter jeg mig for at starte en ny aktion, denne gang uden for køkkenet. Inviterer mine venner, men de skal på McDonald’s og spørger, om jeg vil med. Ha, som om jeg nogensinde kunne støtte den slags!

15.03 Tjekker min konto og ser, at den hjemmeboende SU er kommet ind, så beslutter mig for at tage ned på Mac’en alligevel. Det er jo vigtigt at have føling med de lokale græsrødder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.