Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

En dag med… Jesus

Efter et par dages usikkerhed melder Guds Søn sit comeback og har taget Sværtegade med på en tur gennem det gudløse København.

10.02 Tilbage på jorden og klar til at forkynde det glade budskab. Stefanskirken virker som et oplagt sted, især fordi de tilbyder spaghetti med kødsovs og jazzede salmer. Har altid godt kunnet lide jazz.

10.51 Menigheden er positiv og siger pæne ting om min etniske kjortel og lange, flotte, velplejede hår. Men da jeg opfordrer dem til at forlade deres familier og følge mig, fordi apokalypsen er nært forestående, synes de, det bliver lige lovlig dogmatisk.

11.24 Vinder dem alle tilbage, da jeg siger, jeg er fra Palæstina. Pludselig spørger de ind til mine lidelser, og da jeg fortæller dem, at jøderne ville have mig korsfæstet, ryster de indforstået på hovedet og taler om en eller anden ond Benjamin. Det må være Pontius Pilatus’ efterfølger.

13.37 Opløftet af succes og mæt af spaghetti tager jeg ned på Nørreport Station og giver mig til at prædike. Et par forbipasserende spørger, om jeg er Jeremy Clarkson og bliver tydeligt skuffede, når jeg fortæller, at jeg i stedet udgør en tredjedel af treenigheden.

14.22 Fanger et par kvinders opmærksomhed, da jeg fortæller, at jeg er født af en jomfru. De bliver dybt forargede over, at man allerede for 30 år siden eksperimenterede med kloning og kunstige livmødre. Da jeg siger, at jeg faktisk er guddommelig, siger de noget vredt om designerbabyer og går videre.

16.15 Tager ned på jobformidlingen, da jeg hører, at mange sjæle trænger til frelse der. Flere spørger da også, om man kan komme i virksomhedspraktik i Gudsriget, og hvorvidt det her med, at de første skal blive de sidste har indflydelse på lønancienniteten.

16.37 Da jeg fortæller, at jeg er politisk flygtning fra romersk overherredømme, tildeler Bodil fra arbejdsformidlingen mig et nyttejob et sted i Halsnæs. Vi bliver desuden enige om, at jeg skal opkvalificeres, da det private erhvervsliv ikke efterspørger mine evner til at gå på vandet.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.