Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

Der kom brev fra… Pluto

Kære rumforskere,

Jeg har ikke kunnet undgå at lægge mærke til en vis pludselig opmærksomhed fra jeres side. Kald mig bare paranoid, men jeg synes ikke, I før snakkede så meget og så beundrende om mine “kilometerdybe kløfter”, “vidtstrakte flade stepper” og “bjerge så høje som Rocky Mountains”. De har ellers altid været der, men nu “forbløffer” det jer ligefrem.

Det var ellers andre toner, jeg hørte for snart 10 år siden, da I lavede en afstemning om, at jeg ikke længere var en planet, men en “dværgplanet”. Kan I forestille jer, hvor sur jeg blev, da jeg tilfældigvis fik det at vide af Neptun, som blærede sig af sin nye status som solsystemets yderste planet? Det var en kold klud i mit ansigt, og nu vender I tilbage på jeres små, grædende astronomknæ med jeres små, fesne NASA-sonder og vil tage nærbilleder af mig! Hvilken frækhed!

Derfor skal I ikke regne med nogen samarbejdsvilje fra min side. Jeg har ikke tænkt mig at kredse om solen på nogen måde, der kan hjælpe jer med noget som helst. Jeg har heller ikke tænkt mig at vise alt for meget af den overflade frem, som I er så fascinerede over. Ja, der er ikke nogen kratere på den, men sådan har den altså set ud i 100 millioner år, og det havde I vidst for længst, hvis I havde gidet at skænke mig bare lidt mere opmærksomhed!

Forurettede hilsner,
Pluto, forhenværende dværgplanet

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.