Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
SVÆRTEGADE

Der kom brev fra… Danmarks Radio

Kære Danmarks Radio,

Et stort tillykke til alle os fra alle os på denne vores dejlige 90-årsfødselsdag. Vi har sgu klaret det godt på et beskedent budget. Med fire milliarder, plus minus, skal der nogle gange spares på taxabonerne, og det har vi gjort flot!

Nogle ville måske sige, at en auto-lykønskning, en slags selvfed selfie, er lidt for meget, når vi allerede fyrede budgettet for 2017 af på et kæmpe gallashow i onsdags (det kostede at få Bengt Burg til at lade som om, DR havde været hans yndlingsarbejdsplads). Men de brokhoveder er jo de samme mennesker, der havde et problem med, at verdens bedste Eurovision-konkurrence også stillede os i et totalt ufortjent dårligt lys. Festdræbere, alle til hobe!

Danmark har brug for DR, fordi vi er landets største og mest succesfulde mediehus. Hvorfor? På grund af alle de dejlige penge, som vi får, fordi vi er landets største og mest… I har fanget den, ik’?

Lad os derfor opremse vores mange succeser for os selv: “Matador”, Thomas Blachman (det var en god idé, vi fik, med at bruge ¼ af 2016-budgettet på hans løn) og Bornedals “1864”, der får et klart 13-tal på vores interne “gør DF sure”-skala.

Jeg får en idé: Lad os lave en kæmpenyhed i TV AVISEN om vores egen lykønskning! Siger I ja? Jaaa!

Autoelskelige hilsner,
Danmarks Radio

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.