Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPostens Brevkasse: Er to minutters motion om måneden nok?

RokokoPosten: En 33-årig kvinde vil gerne komme i form, men har ikke tid i en presset hverdag. RokokoPosten løser hendes problem.

Foto: Halfbottle/Bigstock
Foto: Halfbottle/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

? Kære RokokoPosten

Jeg er en kvinde på 33 år og efterhånden lidt træt af min slappe krop. Når jeg hører om, hvordan mine veninder løber maraton, går til fitness og dyrker yoga, bliver jeg misundelig, især når jeg ser, hvor pæne, tynde og trænede de er. Desværre har jeg ikke selv tid til den slags hobbyer, da jeg har et meget svært, ansvarsfuldt og krævende job, som det ville føre for vidt at beskrive. Jeg kan bare sige, at de 37 ugentlige timer fylder så meget, at jeg faktisk heller ikke har tid til at have børn..

Kan jeg blive lige så lækker som veninderne med to minutters træning om måneden, hvilket jeg lige tror, jeg kan få presset ind? Og hvilken motionsform skulle det i så fald være? Jeg gider ikke noget, hvor man skal købe særligt træningstøj, for det har jeg simpelthen ikke tid til.

Den travle kvinde

! Kære travle kvinde

Jeg forstår udmærket dit problem. Heldigvis kan du sagtens få en stærk og tonet krop samt god kondition og smidighed med kun to minutters månedlig motion. Først og fremmest skal du dele de to minutter op i små pas, f.eks. et 30 sekunders løbepas, hvor du løber fem kilometer 10-15 gange (med indlagte pauser, så du ikke får skader), et styrketræningspas, hvor du over 30 sekunder gennemgår kroppens store muskelgrupper med håndvægte og vægtstænger, et yogapas og et afslapningspas, hvor du strækker ud i 30 sekunder og planlægger næste måneds træning. Alt dette kan du sagtens gøre i dit almindelige tøj, så længe du har et par gode løbesko, en sports-BH, som skal være et par numre under din almindelige BH-størrelse, og nogle særlige træningsbukser.

Efter et par måneders intensiv træning kan du opgradere til tre minutter, hvis du f.eks. vil løbe et maraton eller deltage i en fitnesskonkurrence, hvor man skal ned på ti procents kropsfedt. For at finde tiden kan du eventuelt nøjes med at spise halvt så meget, som du plejer – det hjælper også på vægten! Held og lykke!

RokokoPosten

Skal RokokoPosten løse et problem for dig, så skriv til brevkasse@rokokoposten.dk. Ved at skrive giver du RokokoPosten lov til at bruge, undlade at bruge, mis-­ bruge og/eller forvanske dit spørgsmål.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.