Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Virksomhed indrømmer: Social media-rådgiver er bare et smart ord for en, der hele tiden er på Facebook

RokokoPosten: Vi er bare en gruppe mennesker i 20’erne og 30’erne, der bruger for meget tid på Facebook, Twitter og den slags, indrømmer direktøren for ShoutOut, der rådgiver kunder om brug af sociale medier.

Foto: Shock/Bigstock
Foto: Shock/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

»Vi kan tilbyde en bred pakke af sociale og digitale mediestrategier. ShoutOut er på, vi skaber community og genererer buzz, vi sprøjter memer ud og gør dig til det mest trendende hashtag i DK og beyond.«

Sådan lyder introduktionen til virksomheden ShoutOut på dens hjemmeside samt Facebook-, Twitter-, Instagram- og Snapchat-profil.

»ShoutOut rådgiver kunder om, hvordan de skal gebærde sig på sociale medier, og derfor bruger de fleste af vores medarbejdere titlen social media-rådgivere. Men det er faktisk bare et smart ord for en, der er virkelig meget på Facebook og den slags,« fortæller direktør Laura Larsen og henviser til en af sine ansatte, 28-årige Rasmus Kjer, der specialiserer sig i Twitter-strategier og trending-analyser:

»Rasmus har en bachelor i historie og var i gang med en kandidat i noget kulturformidling, da vi samlede ham op. Allerede dengang var han på sociale medier i et usundt omfang. Men jeg vil ikke begive mig ud i at diagnosticere; jeg er bare glad for, at vi har ham på holdet.«

Laura Larsen sætter også stor pris på sin senior social strategist, Hannah Fourandez, der holder overblikket over de forskellige sociale medier, og hvordan ShoutOuts kunder klarer sig på dem.

»Først og fremmest har Hannah ikke bare ét, men to eksotiske navne. Dernæst har jeg aldrig før set en person, der så grådigt høster likes, hjerter og re-tweets. Hun er en stor gave for virksomheden, og når jeg en dag bevæger mig videre ud i erhvervslivet, måske som social strategist for en større supermarkedskæde, har Hannah alle kvalifikationer til at overtage min stilling,« fortæller direktøren.

Begejstringen går heldigvis begge veje; både Hannah, Rasmus og flere andre ansatte fortæller beundrende om, hvordan Laura Larsen formår at være aktiv i en snes forskellige Facebook-debatter i løbet af en enkelt time, samtidig med at hun lægger flere Instagram-billeder ud af sin morgenmad, træningsrutiner og kæledyr.

»Jeg forstår ikke, hvordan hun på én gang kan poste et foto af, hvordan hun går tur med sin hund ved Søerne, og kommentere en diskussion af åbningstider mellem jul og nytår på Lidls Facebook- side. Det er virkelig flot,« siger Hannah Fourandez.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.