Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

RokokoPosten: Udflyttede statsansatte marcherer på motorvej til København

RokokoPosten: Udflyttede statsansatte nægter at affinde sig med en skæbne i Udkantsdanmark. Derfor marcherer de i stort tal mod øst på Fynske Motorvej. Flere københavnere er begyndt at smugle de udflyttede i sikkerhed.

Foto: Qw345/Wikipedia
Foto: Qw345/Wikipedia

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Fredag morgen er der ikke skyggen af biler på Fynske Motorvejs, E20, østgående spor. Vejbanen, hvor lange slanger af motorkøretøjer normalt bugter sig, er i stedet fyldt af et menneskehav. Det er flere end 1.000 desperate statsansatte, som ikke ser andet håb for fremtiden end at vandre mod den danske hovedstad i jagten på en bedre tilværelse.

En af dem er den 46-årige Markus Johansen, der for nogle år siden blev forflyttet med Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast.

»Jeg kan ikke klare mere provins. Ikke mere håndbold, ikke mere uøkologisk filterkaffe og krebinetter i kantinen. Nu vil jeg bare hjem til Valby,« siger han med et fortvivlet ansigtsudtryk.

Den slags hjerteskærende historier kan alle i den brede strøm af forhutlede mennesker fortælle.

Birte Frederiksen flyttede med Kystdirektoratet fra København til Lemvig i 2015.

»Jeg har gået mere end 200 kilometer og har ikke spist andet end to franske hotdogs til 20 kroner på en Monarch-rasteplads uden for Middelfart. Men jeg stopper ikke, før jeg når Østerbro,« siger hun sammenbidt.

De marcherende statsansatte er ikke alene. Flere sympatisk indstillede københavnere er kørt de flygtende masser i møde. En 49-årig fuldmægtig fra Indenrigsministeriet, der ønsker at være anonym, fortæller, at hun har kørt over 20 flygtende udflyttede over Storebælt og i sikkerhed i hovedstaden.

»Da jeg så menneskemængden, kunne jeg ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis det var mig selv, som var blevet tvunget til et eller andet gudsforladt sted, hvor topmålet af kultur- og byliv er rundkørselskunst og Jensens Bøfhus? Så kastede jeg mig simpelthen ind i bilen og har ikke sovet de sidste to dage,« forklarer hun og tilføjer:

»Jeg er klar over, at det, jeg gør, sikkert er strafbart, men det er simpelthen det hele værd, når jeg ser udflytternes glade ansigter, fordi de har fået øje på skorstenene fra Svanemølleværket, Tivolis Gyldne Tårn eller Frederiksberg Rådhus. For så ved de, at nu er de endelig i sikkerhed.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.