Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Trettendebølgefeminister: Burkaen er anti-sexistisk frigørelsesprojekt

Foto: Creativemarc/Bigstock
Foto: Creativemarc/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Prøv engang at forestille dig, hvor befriende det vil være som kvinde at kunne mødes med en fra Tinder og slet ikke bekymre sig om, hvorvidt éns date bare sidder og vurderer éns udseende,« siger Tine Nikolajsen, der er medlem af den feministiske aktivistgruppe Sorte- Slyngelinde, en del af den såkaldte trettendebølgefeminisme.

En bevægelse, der kæmper mod det, som Nikolajsen betegner som det optisk-maskuline repressionskompleks.

»Selvfølgelig ville det optimale være, at kvinder helt holdt sig hjemme og på den måde undgik at legitimere det offentlige rums strukturelt repressive maskulinitet. Men da langt fra alle kvinder er i stand til at praktisere en så revolutionær udgave af feminisme, er burka eller niqab et vigtigt første skridt på vejen mod et mindre undertrykkende samfund,« forklarer hun.

Tine Nikolajsen peger på, at den kropsdækkende tilsløring er omgærdet af mange myter, der ikke holder vand i den virkelige verden.

»Det er overhovedet ikke noget problem at drikke naturvin eller danse vildt iført burka. Det kræver bare et sugerør, og at man er lidt opmærksom på, hvor man træder.«

Også folketingskandidat for Alternativet og debattør på Politiken Henrik Marstal mener, at de ansigtsdækkende tørklæder har et langt mere kvindefri-gørende potentiale, end den offentlige debat afspejler.

»Forsøget på at reducere burkaen til et undertrykkelsesredskab er desværre endnu en af den hvide, vestlige mands mange herskerteknikker. Hvis man ser nøgternt på det, er tildækningen af kvindens ansigt ikke undertrykkelse, men en total forkastelse af den traditionelle heteronormative seksualisering af kvindekroppen. For rigtig mange kvinder er burkaen en oplagt mulighed for at undgå hverdagssexisme og samtidig få kontakt med en form for spiritualitet, som mange i den hektiske og kommercialiserede vestlige verden både savner og trænger til,« forklarer han og opsummerer:

»I stedet for at se burkaen som en trussel burde man i langt højere grad se den som en unik mulighed for, at kvinder kan få deres helt eget mobile safe space, der følger dem, hvor de går.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.