Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Studie dropper karakterer, undervisning og eksamen

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Studerende, der denne måned starter på bacheloruddannelsen i kunsthistorie på Københavns Universitet, kan se frem til tre års studier uden karakterer, eksaminer eller egentlige timer.

»Man er selvfølgelig meget velkommen til selv at studere. Vi anbefaler nogle bøger om kunstens historie fra sådan cirka Antikken og op til nu, som er rigtig gode. Jeg har selv læst flere af dem, og det har jeg fået rigtig meget ud af,« siger studieleder Christian Danholt, der har ladet sig inspirere af studieledelsen på antropologistudiet, som har afskaffet karakterer på første studieår.

»Men jeg synes slet ikke, de gik langt nok. Stress og præstationsangst vil stadig være en del af studiet. Godt nok handler det ikke længere om at få 12, til gengæld kan man tydeligt se, hvem der siger de kloge og de mindre kloge ting under forelæsningerne og i timerne. Derfor har jeg ladet mig inspirere af Borupgaard Gymnasiums vellykkede initiativ,« siger han og tilføjer, at det heller ikke gør de studerende mindre angste eller deprimerede, at de får feedback i stedet for en karakter.

»De kan stadig sammenligne deres underviseres udsagn og gætte sig til, hvem der har gjort det godt, og hvem der er knap så gode. Hvis vi afskaffer eksaminer og prøver af enhver art, kommer vi ud over det problem.«

De ændrede vilkår på kunsthistorie betyder dog ikke, at de studerende går glip af selve studieoplevelsen.

»Vi er i gang med rusugen lige nu, og den foregår, som den plejer, med lejrtur, fester og drikkekonkurrencer, hvor alle vinder, også dem, der har fravalgt alkohol. Der vil selvfølgelig også stadig blive afholdt fredagsbarer og fester i løbet af året, ligesom de studerende kan mødes i forskellige foreninger og afholde demonstrationer imod nedskæringer i SU’en,« forsikrer Christian Danholt.

De tre års studier vil blive afsluttet som sædvanlig, nemlig med en bacheloropgave. Men kravene til opgaven vil selvfølgelig bære præg af den nye studiestil, siger han.

»Vi forventer ikke et bestemt antal sider, eller at man inkluderer nogle bestemte ting, fx metode. Har man lyst til at aflevere tre siders causeri over ordet kunsthistorie, kan man det. Vi bedømmer det alligevel ikke,« slutter studielederen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.