Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Stenrig pensioneret kunstner tør sige det, som alle mener

RokokoPosten: En 79-årig kunstner mener, at folk burde komme hinanden mere ved, blive bedre til at lege sig gennem livet og holde op med at bruge så megen tid foran skærme.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden

Igennem et langt liv som udøvende billedkunstner har Preben Kraftkarl prøvet lidt af hvert fra farverige gavlmalerier af skovens dyr til nonfigurative monokrome malerier på lærred.

Men det er først nu, som næsten firsårig, at han er klar til at sige sin ærlige mening om en tidsånd, som, mener han, er kold og kynisk, og om hvordan folk trænger til at komme hinanden noget mere ved.

»Jeg ved, at det, jeg har at sige, måske er kontroversielt, men når ingen andre tør, føler jeg, at jeg bliver nødt til at sige min mening, også af hensyn til fremtiden og kommende generationer,« forklarer han.

»Det er som om, vi har glemt mange af de ting, som er vigtige. Hvor er livet, drømmene, legen og empatien egentlig blevet af?« spørger han.

»Mennesker er sociale væsner, og selv om mange har travlt i det daglige, er det vigtigt at huske de mennesker, som betyder noget i ens liv. Familien vil altid være der, på både godt og ondt, og det bør man påskønne,« fortsætter han og tilføjer, at vi jo aldrig ved hvor længe, vi har hinanden.

Preben Kraftkarl har også en opsang til danskerne.

Han er nemlig stærkt kritisk over for sociale medier og de mange gadgets, som, mener han, fylder stadig mere i folks liv.

»Det er som om, mennesker bruger skærme som en slags skjold mod verden – og mod hinanden. Som om de er bange for at mærke sig selv og livet. Særlig for børnene er det virkelig trist, for alle ved, at de jo skal ud i den friske luft og tumle på en blomstereng,« siger han.

I det daglige, synes han også, burde danskerne være bedre til at standse op i en fortravlet hverdag.

»Mange glemmer simpelthen at være til stede i nuet og glædes over de små ting i tilværelsen, fordi de er fanget i en grå og monoton daglig trummerum. Folk bør blive bedre til at tage en pause, dufte til en rose i vejkanten og nyde en smuk solnedgang,« siger han og tilføjer, at man skal huske, at vi jo kun lever en gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.