Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

RokokoPosten: Sexistisk Facebook-trussel overbeviser politiker

RokokoPosten: »Jeg knepper dig, din klamme so,« var sætningen, der fik en kvindelig folketingspolitiker til at indse sine fejl og skifte standpunkt.

Foto: Fizkes/Bigstock.
Foto: Fizkes/Bigstock.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Jeg har nok været lidt for arrogant og ikke tilstrækkeligt opmærksom på de reelle problemer, som rigtigt mange danskere kæmper med. Men nu ser jeg anderledes på tingene og vil kæmpe for, at borgere som Henrik får det bedre.«

Sådan siger en kvindelig politiker med henvisning til Henrik G., der tidligere på ugen sendte en sexistisk trussel til hende via Facebook.

»Jeg knepper dig, din klamme so,« lød truslen, der skyldtes Henriks harme over politikere i almindelighed og den kvindelige politiker i særdeleshed.

»Flere sagde til mig, at jeg skulle melde Henrik til politiet eller i det mindste hænge ham ud på Facebook, men sådan ser jeg ikke på det. Hans argumenter var så saglige og velunderbyggede, at jeg ikke kunne gøre andet end at tage ordene til mig,« siger hun.

Politikeren har nu valgt at skifte parti og planlægger at starte en kampagne, der skal mindske politikerleden hos danskerne, så borgere som Henrik kan få mere tillid til deres folkevalgte.

»Man kunne sige, at han bare kunne have talt pænt, men det er sådan noget politisk korrekthed og hattedamesnak, som jeg ikke går ind for. Når nogen truer med at voldtage mig, tænker jeg straks, at der må ligge en dybere bekymring bag, og den må jeg som politiker tage alvorligt.«

Den kvindelige politiker har ikke kun fået en politisk åbenbaring, men en menneskelig.

»Henriks ord satte virkelig nogle tanker i gang og fik mig til at reflektere over mit menneskesyn. Nogle gange kan man som politiker gå så meget i sin egen lille boble af djøffere og finanslov, at man helt glemmer at stoppe op, lugte til blomsterne og opdage, at der findes andet i livet end Christiansborg,« siger hun og tilføjer, at hun har sendt Henrik G. en gavekurv som tak for hans indspark og bedt ham om at være hendes kommunikationsrådgiver, hvilket Henrik G. bekræfter.

»Ja, hun sendte mig noget økolort og nogle blomster med et kort. Klamme kælling, hun skulle bare skydes,« tilføjer han.

»Tankevækkende kommentar. Den vil jeg helt sikkert tage med mig videre. Jeg ved ikke helt, om det betyder ja eller nej, men det er i hvert fald et frisk pust,« slutter politikeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.