Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Selvstændige jubler: Endelig tid til at indberette moms

RokokoPosten: Utallige selvstændige elsker deres momsregnskaber så højt, at de venter til allersidste øjeblik med at indberette. På den måde får de mest ud af det, de kalder »det fedeste overhovedet ved at være selvstændig«.

Foto: RickBL/Bigstock
Foto: RickBL/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Katrine Frandsen kan næsten ikke sidde stille. Trods sine 48 år, hvoraf hun har været selvstændig de 20, glæder hun sig som et lille barn. Hver eneste gang.

»Nu skal jeg kun sove én gang mere, så skal jeg indberette moms,« siger hun og afslører, at hun har gennemgået sit momsregnskab to gange om dagen de seneste tre uger.

»Jeg prøver at lave det så sent som muligt, så jeg kan nyde glæden og forventningen længst muligt, men det ender altid med, at jeg laver regnskabet flere uger inden sidste indberetningsfrist. Men jeg indberetter ikke før tid, det gør jeg altså ikke. Jeg er voksen og disciplineret, og jeg ved, hvor ærgerligt det er at gå glip af forventningens glæde,« siger hun.

Den ti år ældre Anders Just er mindst lige så begejstret som Katrine. Han har prøvet at indberette længe før fristen, men har efterhånden lært at kontrollere sin iver.

»Det er som at snyde med skrabejulekalenderen og skrabe alle felter den første. Det giver måske et sus, mens det står på, men så er det en flad fornemmelse resten af december,« fortæller han og fortsætter:

»Den fejl begår jeg ikke igen. Når man mødes med andre selvstændige, går alle og taler om, hvor meget de glæder sig til at indberette moms, og så føler man sig bare totalt øv og udenfor, fordi man allerede har gjort det,« siger han og tilføjer, at i år er han ikke engang færdig med sit momsregnskab endnu.

»Er det rigtigt? Er du ikke færdig med dit momsregnskab endnu, din heldige kartoffel?« udbryder Katrine forundret.

Anders nikker og siger, at det har krævet stor selvdisciplin, men at han er virkelig glad for, at det lykkedes ham at udsætte det så længe.

»Du må tænke på, at jeg er ældre og har flere års erfaring end du. Det skal nok komme,« siger han til Katrine, der nikker fortrøstningsfuldt.

Hun erkender dog, at der nok går en rum tid, inden hun lærer at vente så længe.

»Men det gør ikke noget. Nu er det i morgen, og jeg glæder mig bare så meget. Vi er en lille flok, der skal mødes efter fyraften og spise sammen, før vi sætter os med god vin og NemID og indberetter på samme tid. Det gør det hele endnu mere festligt, at man kan dele den glædelige begivenhed med mennesker, man holder af,« slutter hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.