Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Ny app fortæller dig, hvad du har gjort for at få kræft

RokokoPosten: For mange smøger, for lidt motion eller for meget alkohol? App’en Can-Celv sporer din egen skyld, så du ved, hvor du har fejlet.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Hvorfor mig?«

Sådan spørger mange sig selv, når de får en kræftdiagnose, i den tro, at de selv på en eller anden måde har forårsaget den farlige celledeling.

»Over halvdelen af kræfttilfældene skyldes primært, at man er blevet gammel, så celledelingen fungerer dårligere. Men derfor kan man jo også selv have gjort noget syndigt, som er vigtigt at hive frem i lyset,« siger Iben Thorup, der står bag appen Can-Celv, som sporer din egen skyld, eksempelvis i form af et for stort alkoholindtag.

»Hvis du bare har drukket ét glas vin om måneden, kan det faktisk øge din risiko for flere kræfttyper, inklusive leverkræft, som er meget farlig. Det betyder, at næsten alle er skyldige,« står der på Can-Celvs hjemmeside, der nøje oplister alle de mange selvskabte årsager til kræft.

Mangel på motion kan også placere dig i farezonen, og det er ikke til at sige, hvor meget du skal have bevæget dig, inden du kommer helt ud af den igen.

»Hvis du har haft et år, hvor du har været meget inaktiv og måske samtidig rykket dig en smule ud over den BMI, man skal have for at være normalvægtig, ja, så er der ikke noget at gøre. Så har du nærmest bedt om at få brystkræft,« står der under punktet »Slaphed giver kræft«.

Flere tusinde danskere har allerede downloadet appen, deriblandt 63-årige Karen Thomsen, der for to måneder siden fik konstateret tyktarmskræft og scorer syv ud af de ti skyldpoint, som Can-Celv uddeler.

»Jeg har gjort så mange ting forkert: Spist frikadeller og spegepølse, drukket mig fuld, og på et tidspunkt havde jeg en ankelskade, hvor jeg fik foretaget rigtig mange røntgenundersøgelser. Det er ioniserende stråling lige ned i tarmen, du,« fortæller Karen Thomsen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.