Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Nu kommer actionfilmen, hvor kun hvert andet øjeblik tæller

RokokoPosten: »Når hvert andet øjeblik tæller, er det stadig pænt hæsblæsende,« siger instruktør bag actionfilmen »This is Crazy Action«, hvor det ikke er hvert øjeblik, der tæller.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Filmen »This is Crazy Action« byder på spænding og dramatik, når en pensioneret karateinstruktør pludselig indblandes i en tidligere elevs lyssky affærer. Den er instrueret af kinesisk-amerikanske Martin Chang, der fremhæver filmens kunstfærdige brud med ellers velkonsoliderede genrekonventioner.

»I modsætning til andre actionfilm er det kun hvert andet øjeblik, der tæller for den pensionerede karateinstruktør Susumu Ikeda, som er filmens hovedperson. Men hvis du tænker over det, er hvert andet øjeblik pænt hæsblæsende, så tempoet bliver bestemt ikke lavt,« siger han.

At det kun er hvert andet øjeblik, der tæller, gør filmen langt mere realistisk end andre actionfilm, mener Martin Chang, som fik idéen til kun at lade hvert andet øjeblik tælle, da han var på toilettet i en lufthavn og skulle skynde sig for at nå sit fly:

»Det slog mig, at hvis hvert øjeblik tæller, har man slet ikke tid til at gå på toilet eller andet, som mennesker jo er nødt til af og til. Og selv hvis det kun er hvert andet øjeblik, der tæller, vil det være ret stressende at få tid til. For slet ikke at tale om søvn. Sådan en almindelig nattesøvn indeholder trods alt en ret stor mængde øjeblikke.«

Selv er Martin Chang i hvert fald glad for, at hans liv er mere stille og roligt.

»Gjort op i øjeblikke er det vel kun rundt regnet en promille, der sådan for alvor tæller. Resten er sådan pænt afslappende, selvom man selvfølgelig godt kan have meget om ørerne, uden at det ligefrem er et spørgsmål om liv og død,« reflekterer han.

Filmanmelder og redaktør på Information Christian Monggaard har taget et smugkig på »This is Crazy Action« og mener, at der er tale om en film med mange filosofiske lag.

»Der er ikke bare dem, som rejser sig gennem selve plottet og den spændingsmættede fortælling. At kun hvert andet øjeblik tæller tilføjer en hel ekstra dimension, hvor man som beskuer tvinges til at spørge sig selv, hvad et øjeblik er, og hvornår man kan sige, at noget tæller. Det gør det til en rigtig spændende film at se,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.