Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: New York udskifter hvide mænd på trafiklys

RokokoPosten: Efter hidsig debat i New Yorks medier har borgmesteren besluttet, at de hvide mænd, der optræder på byens trafiklys, er mikroaggressioner, der skal fjernes. Indfødte amerikanere kræver også den røde mand fjernet.

Foto: Adam Estrup/RokokoPosten
Foto: Adam Estrup/RokokoPosten

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Den hvide gå-mand i fodgængerfelterne i New York City er snart en saga blot. Den repræsenterer nemlig en mikro-aggression af de helt store.

Det fremhæver i hvert fald Anjeneeza Brown-White, forkvinde for Black New Yorkers Against Microaggressions in Public Spaces.

»Det er så galt, som det kan være. Det er helt oplagt, at når den hvide mand signalerer, at man godt kan gå, må alle andre, her implicit den sorte mand, den sorte kvinde, den transkønnede person of colour, den queer ikke-binære asiat og så videre, være dem, der skal stå. Det er et dagligt slag i ansigtet på en stor del af befolkningen i New York,« siger hun.

Fjernelsen af den hvide mand kommer ikke til at stå alene. Således fjernes også den røde mand efter protester fra Native American Society of North Eastern America for the Abolition of Microaggressions.

»Når vi kigger på USAs historie som undertrykker af os som Amerikas oprindelige folk, er det en mere end hundredeårig hån, der dagligt spyttes i hovedet på os,« lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

Begge forgængerfelternes farver erstattes af klart glas. I samme ombæring skifter også trafiklysene til klart glas. Den gule farve er taget ud efter langvarige protester fra flere grupperinger blandt New York Citys store asiatiske befolkning.

»Vi har ikke længere kunnet sidde den tort overhørig, som det er at blive udsat for at være en farve, der ikke rigtig er det ene eller det andet. Ingen ved jo dybest set, hvad de skal gøre i et gult lys,« lyder det samstemmende fra disse grupperinger, der også har erklæret sig tilfredse med borgmesterens beslutning.

Indtil videre er det grønne lys gået fri, og New Yorks byplanlæggere har fået indtil udgangen af 2017 til at finde en løsning.

»Vi arbejder pt. på en farvekombination, der kan reducere eller helt eliminere mikroaggressioner. Det er imidlertid en vanskelig opgave. Vi har eksempelvis af åbenlyse grunde måttet fravælge skotskternet, ligesom vi ser bort fra stribede kombinationer af hensyn til byens mange SM-udøvere. Måske bliver det to nuancer af lilla i kombination med grøn,« siger en talsmand, der tilføjer, at han er glad for, at NASA ikke har fundet liv på Mars.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.