Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: #MeToo: Nu taler Jomfru Maria ud

RokokoPosten: Den bibelske moder fortæller om at blive voldtaget af Helligånden for at tilfredsstille mænd. »Jeg blev slutshamet af Josef bagefter, men det fik de mandlige evangelister ikke med,« siger hun.

Ilustration: Fra Angelico (public domain)
Ilustration: Fra Angelico (public domain)

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Mange kender den bibelske historie om, hvordan ærke-englen Gabriel fortæller Maria, at Helligånden vil komme over hende, så hun bliver gravid og føder Guds søn. I Lukasevangeliet fremstilles bekendelsen som en lykkelig begivenhed, hvor Maria lovpriser Herren og forventer, at »alle slægter« fremover vil prise hende salig.

Virkeligheden var en ganske anden, fortæller jomfruen nu fra Himlen.

»Jeg er blevet inspireret til at offentliggøre min historie af alle de kvinder, der har skrevet og talt som en del af #MeToo-bevægelsen. Da afsløringerne om Harvey Weinstein kom ud, og alle tog afstand fra ham, tænkte jeg: ’I skulle bare vide’,« siger hun.

Jomfru Maria hentyder til, at hun selv har oplevet endnu voldsommere krænkelser fra en autoritetsfigur, endda i en meget ung alder.

»Jeg var ikke engang seksuelt myndig, da Gabriel (ærkeenglen, red.) sagde, at Helligånden ville komme over mig. Det er en pæn måde at sige det på: Jeg blev voldtaget, fordi det var bestemt af nogle magtfulde mænd, at jeg skulle føde Guds søn,« siger Maria og tilføjer, at hun godt ved, hvad nogle måske tænker: »Kunne jeg ikke bare have gjort modstand? Kunne jeg ikke have sagt fra? Men det er altså lidt svært med Helligånden, der har meget magtfulde venner, såsom Gud. Et afslag kunne ikke bare have ødelagt min karriere som hjemmegående teenagehusmor, det kunne have ødelagt mit liv.«

Da Jomfru Marias graviditet kunne ses, fik hun ikke megen støtte fra sin mand, Josef.

»Han troede slet ikke på mig og mente, at jeg selv havde lagt op til Helligånden ved at lægge mig i min seng, da jeg skulle sove. ‘Hvad skulle Den ellers tro?’ spurgte Josef og slutshamede mig på det groveste. Det var ikke et lykkeligt ægteskab, især ikke da han insisterede på, at jeg skulle tage med ham til folketælling, mens jeg var højgravid. Selvfølgelig gad ingen af de mandlige evangelister tage dén del af historien med,« siger Maria, der siden sin død har tilbragt omkring 2000 år i Himlen med sine overgrebsmænd:

»Der er selvfølgelig en masse kvindelige helgener, jeg kan tale med, men de har som regel også meget triste historier om faste, fattigdom og martyrier, hvilket igen skyldes, at Gud har udøvet magtmisbrug i sin egenskab af øverste chef. Englene er heller ikke meget bevendt, selvom de ikke har kønsorganer og derfor ikke forgriber sig på mig, for når ledelsen er rådden, bliver hele kulturen rådden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.