Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

RokokoPosten: Mascha Vang i nyt slankeprogram: Fik kolera for at tabe sig

RokokoPosten: »Tyndere end dig« er navnet på TV3s nyeste program, hvor bloggeren tager til Haiti med en gruppe overvægtige danskere, der vil gøre hvad som helst for at smide kiloene.

Foto: Monkeybusiness-images/Bigstock
Foto: Monkeybusiness-images/Bigstock

RokokoPosten: Det var godt nok ulækkert at blive så tyk igen, men da jeg så smed alle kiloene i løbet af tre dage på grund af massiv diarré, føltes det bare så godt.« Mascha Vang smiler bredt og løfter op i sin trøje; hendes sixpack er, som den plejer at være, efter flere uger med deller. Den 37-årige blogger og forfatter har nemlig taget på som en del af det nye TV3-program »Tyndere end dig«. Her tager hun og ti overvægtige danskere til Haiti, hvor kolera stadig florerer, efter at orkanen Matthew ramte den lille nation i oktober 2016.

»Programmet hedder »Tyndere end dig«, fordi jeg godt vil gøre en konkurrence ud af at tabe sig. Hvem kan blive den første, der oplever, at vedkommendes ægtefælle ikke længere synes, at man er klam og usexet? Eller at ens arbejdsgiver begynder at tage en seriøst? Eller at folk på gaden holder op med at stirre?« forklarer Mascha, der selv dyrker motion dagligt og holder sig fra sukker, hvidt brød, pasta og ris: »Nogle gange synder jeg og tager noget tørret frugt, hvor sukkerindholdet faktisk er ret højt,« indrømmer hun dog.

Derfor var det svært for bloggeren at skulle leve det, hun kalder en »fed livsstil«, hvor frokosten kunne bestå af en sandwich med kylling, bacon og karrydressing, eller hvor en Ritter Sport røg ned efter aftensmaden.

»Opfedningen var sindssygt grænseoverskridende, og jeg følte mig nærmest ikke værd at elske til sidst. Derfor var det så fedt at tabe det hele i Haiti,« fortæller hun og refererer til programmets første afsnit, hvor hun og deltagerne drikker et glas forurenet vand og dagen efter har voldsom diarré på grund af kolera.

»De tykke var så desperate efter at tabe sig, at de ville gøre hvad som helst. Vi fik alle indsunkne kinder og rynket hud på grund af dehydrering, og det skræmte mig en del, især rynkerne, men da jeg så, hvor glad Bettina på 95 kilo blev over at være kommet ned på 89,7 kilo – ja, det var det hele værd,« husker kendissen.

I andet afsnit tager Mascha med deltagerne til en fattig flygtningelejr, hvor de skal leve på 300 kalorier om dagen for at lære ikke at tænke på mad hele tiden og opbygge viljestyrke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.