Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Mand dropper smartphone: Så meget ekstra tid fik jeg til at se Kanal 5 og spise Erdnuss Flips

RokokoPosten: En 37-årig mand fra Roskilde er overrasket over, hvor meget tid han har fået til at se »Politijagt«, drikke øl og spise snacks foran fjernsynet, efter at han droppede sin smartphone.

Foto: Alex Raths/Bigstock
Foto: Alex Raths/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

I begyndelsen af maj tog Kristan Jespersen en skelsættende beslutning. Han valgte at kassere sin iPhone 6S efter at have været smartphone-ejer siden efteråret 2008.

»Jeg syntes, den styrede mit liv alt for meget. Det var, som om den lagde rammerne for mit liv, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om de ting, der i virkeligheden er de vigtige i livet,« siger han.

»Til at begynde med var det rigtig svært ikke lige at kunne tjekke Facebook eller Instagram, når jeg for eksempel sad i bussen. Men ret hurtigt opdagede jeg, at det gav helt nye muligheder,« fortsætter han og fortæller, at han nu i stedet læser i et gammeldags pornoblad i bussen.

Også på hjemmefronten har Kristian fået nye muligheder for at bruge en masse tid, som tidligere gik med smartphonen, langt bedre.

»Når man dropper smartphonen, får man øjnene op for, at der findes mange andre skærme, end den på en iPhone, som endda kan levere langt mere passiv og afslappet underholdning, man ikke behøver at scrolle sig igennem,« siger han og fortsætter: »Det er for eksempel enormt fedt pludselig at have hænderne fri til at have Erdnuss Flips og øl i, mens man ser »Politijagt« på Kanal 5. Jeg er i øvrigt virkelig ærgerlig over, at jeg ikke har opdaget den udsendelse tidligere. Det er jo drønspændende med blå blink og alt muligt.«

En anden positiv effekt af smartphone-stoppet er, at Kristian Jespersen har fået langt større udbytte af computerspil.

»Noget af det første, jeg gjorde, var at købe en PlayStation 4. Det er jo langt federe at spille »Horizon Zero Dawn« på 48 tommer end »Subway Surfers« eller »Super Mario Run« på en lillebitte, gnidret skærm,« jubler han og fortæller, at han ubetinget vil råde alle andre til at droppe deres smartphones.

»Jeg tror, at mange er bange for, at man kommer til at tilbringe mere tid med sin kæreste eller børn, men det er jeg et glimrende eksempel på, at man sagtens kan undgå, hvis man blot gør en minimal indsats.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.