Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Liberal tænketank vil udlicitere fakta

RokokoPosten: Fakta er for vigtige til ikke at blive beriget af det frie marked, der har gjort os rigere og løftet millioner ud af fattigdom, mener tænketanken CEPOS.

Illustration til den daglige satire fra RokokoPosten. Some document folders under a magnifying glass. Digital illustration.
Illustration til den daglige satire fra RokokoPosten. Some document folders under a magnifying glass. Digital illustration.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Når virksomheder konkurrerer mod hinanden for at tjene penge, skaber de bedre og billigere produkter og ydelser til gavn for os alle. Velstand giver velfærd, og på den måde har kapitalismen sikret os ikke bare rigdom, men hele den danske velfærdsstat.

»Den tanke lovpriser vi, når det kommer til produktion af fødevarer, skønhedsbehandlinger, fladskærmsfjernsyn og meget andet, vi fylder vores liv med. Men når det kommer til fakta, har vi det åbenbart fint med, at de bare flyder uoptimerede rundt blandt borgerne,« siger Martin Ågerup, som er direktør i tænketanken CEPOS.

Den har netop barslet med en ny analyse ved navn »Fakta på private hænder«, der viser, hvordan en omfattende udlicitering af faktuel information kan forbedre dens kvalitet med op til 75 pct.

»I et pilotprojekt udsatte vi omkring 100 tilfældigt udvalgte fakta for privat udlicitering, hvor et dusin små og mellemstore virksom-heder bød ind med forslag til forbedring. Da vi bagefter simulerede, hvordan disse optimerede fakta ville klare sig i den offentlige debat og lovgivningsarbejdet, blev vi chokerede over deres succes,« siger Martin Ågerup og kommer med et eksempel:

»Vi havde en prøvegruppe på tolv stykker fakta, der omhandlede Putins invasion af Krim-halvøen. De var hverken spændende eller opmuntrende, men efter at autoværkstedet John’s Mekaniker-Firma, skønhedsklinikken Salon Michelle og økolandbruget Frellegården havde været inde over, var der tale om helt nye, originale og alternative fakta! Pludselig udstrålede de action, glans, autenticitet og en lille smule shellac. Sikke en forvandling!«

CEPOS forestiller sig, at man løbende kan udsætte fakta for udlicitering, for eksempel i forbindelse med lovforslag eller krigs-indsatser, siger Martin Ågerup:

»Skal vi gå militært ind i Syrien eller ej? Er drengeomskæring en god idé? De samme argumenter kører frem og tilbage, men hvad nu hvis vi fik store spillere som PricewaterhouseCoopers eller McDonald’s til at byde ind på dem?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.