Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Lars Løkke: Jeg har en knap på mit skrivebord, som jeg kan hæve topskatten med

RokokoPosten: Det er ikke kun Donald Trump og Kim Jong-un, der på deres skriveborde har knapper, som giver dem en enorm magt. Danmarks statsminister afslører, at han med et enkelt tryk kan få topskatten til at eksplodere.

Foto: Johannes Jansson/norden.org
Foto: Johannes Jansson/norden.org

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Nytårsdag bekendtgjorde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at han på sit skrivebord har en knap, der styrer landets atomvåbenarsenal. Budskabet var primært henvendt til USAs præsident, Donald Trump, men også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V ) spidsede ører.

»Jeg blev ærligt talt lidt vred, for Kim spiller altid med musklerne over for Donald, som om han var den eneste mand med magt her i verden,« siger han og nævner sig selv som eksempel på en mand, der også har en masse magt:

»Jeg har faktisk også en knap på mit skrivebord. Den kan jeg bruge til at hæve topskatten med. Et enkelt tryk – så eksploderer den.«

Han erkender dog, at den knap, som findes på hans skrivebord, ikke er nær så afskrækkende for USAs og Nordkoreas statsoverhoveder, som deres knapper er for resten af verden.

Det betyder dog ikke, at knappen ikke er en trussel.

»Det kan godt være, at min knap udgør en større trussel for Anders Samuelsen, end den gør for resten af verden, men det er altså stadig en vigtig knap. Og den står på mit skrivebord, ikke andres,« fastslår han.

Ligesom Jong-un er det dog ikke for at true, at Lars Løkke Rasmussen nævner knappen. Han mener blot, at verden, herunder Anders Samuelsen, bør vide det.

»Anders skal være bevidst om, at jeg kan hæve topskatten på et splitsekund. Ikke at jeg planlægger at gøre det, men jeg har muligheden,« siger han.

FNs sikkerhedsråd udtrykker ærgrelse over, at den danske statsminister spiller med musklerne på den måde. Det bringer ubalance i kraftens mørke og lyse side.

»I Sikkerhedsrådet har vi fokus på at bevare balancen mellem kraftens lyse og mørke side og ser derfor med bekymring på de udsving, der opstår, når små fisk som ham danskeren forsøger at spille med musklerne,« siger Kairat Umarov, formand for Sikkerhedsrådet, der dog afviser, at der er tale om en alvorlig trussel: »Det betyder blot, at vi må allokere ressourcer til at overvåge situationen, og det er da lidt træls, selv om det på en måde er sødt, når sådan en lille fyr prøver at lege med de store drenge.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.