Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Kvinfo: For få kvinder i kongerækken

RokokoPosten: Både Kvinfo og ligestillingsdebattører opfordrer til, at man skriver flere dronninger ind i danmarkshistorien.

Foto: KD Larsen, Wikipedia
Foto: KD Larsen, Wikipedia

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Rigtigt mange mener, at Danmark er kommet ganske langt, når det gælder ligestilling. Men i danmarkshistorien er der stadig udpræget kønsdiskriminerende tendenser. Det fremgår af en ny rapport, som det danske center for information om kvinde- og kønsforskning, Kvinfo, netop har udgivet.

»Vi har udarbejdet en liste over dem, som ifølge den traditionelle historieskrivning har været regenter i Danmark. Den viser ret chokerende, at ud af flere end 50 monarker har blot to været kvinder. Det er mindre end fire procent i et land, hvor kvinder historisk set altid har udgjort halvdelen af befolkningen,« siger forskningschef Birgitte Hankel:

»Ifølge en lang række historikere, som typisk er hvide mænd, er det blot en enkelt kvinde, som var monark sidst i det 14. og først i det 15. århundrede, der har regeret i Danmark foruden vor nuværende dronning. Og hun bliver symptomatisk nok efterfulgt af endnu en hvid mand. Det er simpelthen ikke tidssvarende i det 21. århundrede.«

Forfatter og debattør Anne Lise Marstrand-Jørgensen er helt enig og opfordrer til, at man snarest muligt får skrevet en mere tidssvarende danmarkshistorie: »Vi skriver altså 2017, og hvor ville det være forfriskende, hvis kommende generationer kunne læse om eksempelvis det sexistiske mord på Erika Klipping i Finderup Lade, eller hvordan Knudine den Store var dronning over både England og det meste af Skandinavien sidst i vikingetiden. Mange kilder er så dårlige, at ingen reelt kan udelukke, at det er en mere retvisende udlægning.«

Tjalfe Mwhahul, talsperson for foreningen Forbundet For Intersektionelt Undertrykte Subjekter, mener dog, at et fokus på blot at få skrevet flere kvinder ind i kongerækken er alt for snævert.

»Alene at supplere en masse hvide mænd med flere hvide kvinder vil langt fra løse problemet med strukturel undertrykkelse og udgrænsning i danmarkshistorien. Vi lever i et multikulturelt samfund, hvor manglen på både farvede, queer og ikke-kristne monarker er ekstremt påfaldende. Det ville eksempelvis være en god begyndelse at gøre Christian IV, hvis enøjethed allerede symboliserer forfriskende solidaritet med ofrene for ableism, til en lesbisk transkvinde fra Libyen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.