Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Johanne: »Kyskhedsbælte er mit eget valg«

RokokoPosten; Kyskhedsbælter handler ikke om kvindeundertrykkelse, men om at finde ro i traditioner og tage ejerskab over egen krop, siger en 34-årig litteraturhistoriker og understreger, at hun selv har valgt det.

Foto: Peter Schmelzle/Wikipedia
Foto: Peter Schmelzle/Wikipedia

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Er det ikke bare flot?« spørger Johanne Bjerregaard, idet hun diskret løfter op i sin nederdel og fremviser et kyskhedsbælte i rustfrit stål med sirlige indgraveringer af hjerter og hendes forlovedes navn samt en hængelås af mærket ABUS Titalium 64T.

Johanne har valgt at stå frem, fordi hun mener, at der florerer alt for mange myter og misforståelser om kvinder, der går med kyskhedsbælte, i den offentlige debat.

»Desværre tror rigtig mange, at bare fordi man låser sit køn inde, er man på en eller anden måde undertrykt, men det er jo slet ikke det, det handler om,« forklarer hun og fortsætter:

»Når man ser tilbage i tiden, har rigtig mange stærke adelskvinder båret kyskhedsbælter, og den tradition finder jeg personligt stor ro i.«

Johanne Bjerregaard mener, at det er helt misforstået at betragte kyskhedsbæltet som et patriarkalsk undertrykkelsesredskab.

»Haha, nej. Selvfølgelig er det ikke det. Jeg har helt selv valgt det og ser det som en stor kilde til frihed og ejerskab over min egen krop, fordi jeg ved, at jeg ikke behøver bekymre mig om hverken voldtægt eller befamlinger under bæltestedet, når jeg færdes i det offentlige rum,« siger hun og fortæller, at bæltet også gør det meget nemmere at være sammen med mænd.

»Jeg tror virkelig, at kyskhedsbæltet er en befrielse for rigtig mange mænd. For når de ved, at jeg bærer det, behøver de slet ikke tænke på, om de har mulighed for at have sex med mig. På den måde frigør det ikke alene mig fra risikoen for overgreb; det befrier også mænd fra at være i deres sansers vold. Det er simpelthen en ren win-win-situation.«

I forhold til hvem der har nøglen til bæltet, har Johanne også valgt at indrette sig på den konservative måde.

»Selvfølgelig er det min mand, der har nøglen, for det er også en del af traditionen. Desuden ville det være meningsløst, hvis jeg selv havde den, for så kunne enhver overgrebsmand jo bare låse op,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg kan til hver en tid bare bede min mand om nøglen, hvis jeg ønsker det. Det er vi dog begge helt enige om, at jeg nok aldrig gør.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.