Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Jesus’ anmodning om sygedagpenge efter opstandelsen afvist af jobcenter

RokokoPosten: Danske arkæologer har fundet Jesus’ sagsmappe, der dokumenterer, at romerne gennemførte en stram sygedagpengereform og nægtede at anerkende død som en årsag til sygemelding.

Foto: Karen Arnold/Publicdomainimages
Foto: Karen Arnold/Publicdomainimages

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Vi har siden 2003 gravet efter genstande, der kan give os mere viden om den romerske sygedagpengereform,« fortæller udgravningsleder Lærke Ullerslev. Det er hendes hold af arkæologer, der har fundet de sagsmapper, som indeholder referater og bedømmelser af Jesus, udført af sagsbehandler Paulus Iskariot.

Ullerslev viser RokokoPostens udsendte dokumenterne, hvor det tydeligt fremgår, at Jesus har søgt om sygedagpenge efter at have været død i en periode, men at Paulus Iskariot ikke anerkendte ansøgningen.

»Eftersom hr. Kristus tydeligvis igen er rask og rørig og har haft tre dage til at hvile sig i graven, må han antages at være mere frisk og udhvilet end nogensinde før,« skriver Iskariot i et mødereferat og tilføjer:

»Hr. Kristus har fremvist sår på hænder og fødder, men disse kunne sagtens være skader pådraget i hans fars tømrerværksted. I så fald er det en forsikringssag.«

Sagsbehandleren kritiserer endvidere Jesus’ fremtoning og lange hår, der virker »lettere usoigneret og ikke appellerende for eventuelle arbejdsgivere«.

Ifølge Lærke Ullerslev har Paulus Iskariot haft et horn i siden på Jesus.

»Han beskylder f.eks. Jesus for socialt bedrageri, idet han anfører, at Jesus få dage inden mødet på jobcentret havde været rask nok til at holde nadver med alle sine disciple.«

Dette dokumenteres af Iskariots håndskrevne noter i sagsmappen.

»Kan man holde nadver, kan man også gå på arbejde,« skriver han og noterer desuden, at Jesus – trods sår og mærker efter piskeslag – burde kunne varetage et skånejob på 30 timer, eventuelt efter et udredningsforløb og jobtræning med oprydning langs Det Døde Hav.

Det fremgår også, at Jesus helt forsvandt ud af Jobcentrets system efter få dage.

»Vi kan konstatere, at hr. Kristus tilsyneladende har forladt Jerusalem, så helt syg har han nok ikke været, hvorfor afvisningen må siges at være berettiget,« konkluderer Paulus Iskariot.

RokokoPosten erfarer i øvrigt, at sagsbehandler Paulus Iskariot er grandfætter til Judas Iskariot, der spillede en større rolle i romernes anholdelse af Jesus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.