Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Hvide må kun høre musik fra Michael Jacksons sene periode

RokokoPosten: Vil man undgå at overtage sortes kultur på en respektløs måde, skal man nøjes med Jacksons musik fra albummet Bad og fremefter, mener aktivistgruppe.

Foto: Casta03/Bigstock
Foto: Casta03/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Når hvide mennesker danser akavet – som kun hvide mennesker kan – til Jackson 5s hit »I Want You Back«, approprierer de sort kultur på en problematisk måde.«

Sådan lyder det fra Jonas Akua Jensen, der er medlem af Colourgrading, en dansk antiracistisk aktivistgruppe, der indtil videre tæller tre medlemmer foruden ham selv.

»Alle sorte mennesker er enige om, at Michael Jackson kun kan værdsættes på en helt bestemt måde af hvide, nemlig hvis man nøjes med at lytte til albummet »Bad« fra 1987 og fremefter, da Jackson selv begyndte at blive hvidere og hvidere,« siger Akua Jensen, men tilføjer, at også enkelte numre fra denne sene periode kan være problematiske.

»I nummeret »Black or White« fra 1991 synger Jackson »black« en hel del gange, hvilket jeg, hvis jeg var hvid, ville være forsigtig med. For en sikkerheds skyld ville jeg udelade ordet, så sangen bare lyder »if you’re thinking of being my brother/ It don’t matter if you’re … or white«.«

Numrene »Heal the World«, »Earth Song« og »Will You Be There« betragter Akua Jensen dog som så »ustyrligt hvide«, at man som hvid kan synge dem på alle tidspunkter i enhver situation.

Der er dog enkelte undtagelser fra reglen, blandt andet nummeret »The Girl Is Mine« fra albummet »Thriller«, der kom før »Bad«.

»Her synger Jackson duet med Paul McCartney, og så længe man udelukkende synger McCartneys del, er der ingen problemer. Man skal nok bare passe lidt på, at man ikke overdøver Jackson, der hvor de overlapper hinanden,« siger Akua Jensen.

28-årige Stella Hansen, der har lyttet til Michael Jacksons musik siden barndommen, er overrasket over udmeldingen, men vil tage den til efterretning.

»Jeg har som hvid mange gange sunget med på blandt andet »I Want You Back« og »Billie Jean«, og ja, jeg har også danset til de numre, så det er da trist, hvis alle sorte mennesker nu har et problem med det. Jeg håber ikke, tendensen spreder sig, så jeg stadig kan synge med på Beyoncés »Single Ladies«,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.