Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Gør-det-selv-magasin sporløst forsvundet efter artikel om sølvpapirshatte

RokokoPosten: Regeringen afviser, at der skulle være sket noget mystisk, eller at magasinet Fiks På Fingrene overhovedet har eksisteret.

Illustration til den daglige satire fra RokokoPosten.
Illustration til den daglige satire fra RokokoPosten.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Ifølge flere kilder udkom der i Danmark fra 2010 og indtil denne måned et magasin for handymænd og -kvinder med navnet Fiks På Fingrene. Her blev læserne vejledt i alt fra at lave deres eget foderbræt af kasserede europaller, til hvordan man på en smart måde kan bruge en fejebakkes håndtag til at hælde vand i en spand, der ellers er for dyb til at passe under håndvasken.

Men tilsyneladende er alle spor af magasinet nu forsvundet fra jordens overflade.

»Artiklen hed noget i stil med »Sådan laver du din egen hat af staniol, der forhindrer mørke kræfters tankekontrol«, men jeg læste den faktisk ikke, da jeg var langt mere interesseret i en vejledning i at lave en vejrstation af instrumentbrættet fra en Mazda 626,« fortæller Preben Skovgaard fra Søborg, hvis kopi af Fiks På Fingrene dog er gået tabt, da hans lejlighed nedbrændte torsdag morgen.

På stedet, hvor flere erindrer, at Fiks På Fingrenes redaktion har haft til huse, ligger konsulentbureauet Konsulentbureauet, som ifølge dets administrerende direktør Jens Jensen faktisk har ligget der i mere end hundrede år.

»Vi kender intet til noget magasin, men er et helt normalt konsulentbureau, der lige har fået nye møbler og i øvrigt laver diffuse og konsulentagtige ting som rapporter og den slags. Så afgjort ikke ting, der har noget med de mørke kræfter at gøre, som kontrollerer kloden bag kulisserne,« siger han på næsten fejlfrit dansk.

Heller ikke regeringen kender noget til magasinet eller dets forsvinden.

»Der har aldrig været registreret et magasin med dette navn i Danmark. Og der er jo utrolig mange ting, der aldrig har eksisteret, så det er der intet mystisk ved. Derfor er der absolut ingen grund til at undersøge sagen nærmere,« skriver en talsmand for Indenrigsministeriet i en mail til RokokoPosten.

RokokoPosten ville gerne have haft en kommentar fra bladets redaktion eller journalister, men ingen oplyste telefonnumre er længere i brug, og ved henvendelse via email har redaktionen blot modtaget et autosvar om, at disse emailadresser aldrig har været anvendt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.