Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Folketingsmedlemmer raser over virkelighedspraktik

RokokoPosten: Et forslag om praktikophold i virkeligheden uden for Christiansborg har fået især ældre politikere op i det røde felt.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Antallet af politikere uden anden udenoms-christiansborgsk erfaring end lokalformand i en ungdomspolitisk forening, avisbud eller flaskeperson vokser. Det får nu Folketingets Præsidium til at varsle indførsel af virkelighedspraktik.

»Som politikere er det nogle gange nødvendigt, at vi kan operere i øjenhøjde med danskerne. Derfor synes jeg, det er helt rimeligt, at vi som politikere på vores egen krop oplever, hvordan det er at være ude i samfundet og tjene penge ved almindeligt arbejde,« siger Pia Kjærsgaard, Folketingets formand.

Hun har indgået aftaler med en række offentlige og halvoffentlige organisationer om oprettelsen af praktikpladser. I første omgang med op til fem dage om året for alle Folketingets politikere.

»Det kan være noget af et chok for især de unge politikere at møde virkeligheden, og jeg tror, det er nødvendigt, at vi begrænser eksponeringen. Så kan vi senere se, om det giver mening at udvide antallet af virkelighedsdage,« siger Pia Kjærsgaard.

Formanden peger imidlertid på, at hun vil lade forslaget gælde for alle 179 medlemmer. Og især her møder det modstand.

»Jeg synes, det er helt, helt urimeligt, at vi ældre politikere skal udsættes for samme form for nedværdigende arbejdsprøvning som de yngre. Jeg husker selv udmærket min tid med rigtigt arbejde som assisterende sekretær i EF-Parlamentet i 1979-81. Det var alt rigeligt, og jeg kan sagtens sætte mig ind i danskernes situation uden virkelighedspraktik,« siger Holger K. Nielsen fra SF.

De ældre politikeres protester preller imidlertid af på Pia Kjærsgaard.

»Ikke kun de unge kan få gavn af virkelighedspraktik. Også de ældre politikere, der måske har haft deres gang herinde på Christiansborg i mange år, kan have godt af at se danskerne i øjenhøjde. I små doser, selvfølgelig,« forklarer formanden.

I Folketingets psykologiske ambulatorium, FOPAR, udtrykker chefpsykolog Sofie Touborg stor glæde over forslaget om virkelighedspraktik.

»Vi har tidligere haft perioder med enormt arbejdspres, fordi mange politikere, og her selvfølgelig oftest de yngre, pludselig opdager, at der findes en verden uden for Christiansborg. Men jeg tror, at fem årlige dage er den rette dosis, når alle skal med,« siger Sofie Touborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.