Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Folketinget lancerer kedsomhedsknap

RokokoPosten: Inspireret af Nationalmuseet har Folketinget indført en knap, som medlemmerne kan bruge, hvis de keder sig. Den, der har ordet, skal gøre noget skørt, når der bliver trykket på knappen.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

»Slap af, Uffe, du skal bare gøre, som du plejer.«

Der er snak og tumult i Folketingssalen, da Alternativets Uffe Elbæk træder op på talerstolen, og der pludselig lyder en høj brummelyd.

»Det er kedsomhedsknappen,« siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og kigger sig en smule forvirret omkring. Ingen har trykket på knappen før, og selvom alle godt ved, hvad der skal ske, er de stadig en smule nervøse. Pludselig tager Pernille Skipper fra Enhedslisten ordet og beroliger Uffe Elbæk. Selvom et af folketingsmedlemmerne har brugt kedsomhedsknappen, behøver lige præcis Elbæk ikke at gøre andet, end han plejer, selvom han befinder sig på talerstolen.

Ellers er reglen klar: Når der bliver trykket på knappen, skal taleren gøre noget skørt.

»Vi har indført kedsomhedsknappen med inspiration fra Nationalmuseet, der gerne vil gøre deres udstillinger sjovere for børn. Den tilgang passede fint til os, selvom vi desværre ikke har mulighed for at bestille en levende statue eller spændende eventyrer, som Nationalmuseet disker op med. Men så må vi nøjes med hinanden,« siger Pernille Skipper og tilføjer, at Folketinget også overvejer at indføre en rutsjebane, der går fra tilskuerpladserne til talerstolen.

»Lovgivningsarbejdet kan godt blive en smule kedeligt. Sådan virker det ikke, når debatterne bliver gengivet i pressen, hvor det virker som om, vi råber og skriger om burkaforbud, overvågning og storkonflikt hele tiden. Virkeligheden er meget mere trist og grå, og det kan godt være hårdt at stå med danskernes skæbne i hænderne hver dag. Så vi synes, vi skal have lov til at have det sjovt,« siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, inden han bliver afbrudt af en syngende og dansende May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Nogen har igen trykket på kedsomhedsknappen.

Hendes partifælle Laura Lindahl klapper og jubler, da Kattrup er færdig; hun mener, at knappen er en glimrende idé.

»Hvis man ikke har så meget interessant at sige eller måske døjer med nogle kedelige ordførerskaber, kan knappen være en fin måde at profilere sig på,« siger Lindahl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.