Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: DSB nedlægger togtoiletter: Kunderne må klare det hjemmefra

RokokoPosten: Vil nedlægge toiletterne i IC-tog til fordel for flere pladser. Statsbanerne mener, ændringen vil give en forbedret oplevelse for de rejsende, der undgår dårlige hygiejniske forhold og alligevel ikke har brug for toiletter, når man ikke kan købe mad og drikke fra salgsvognen.

Foto: Spoorjan/Wikipedia
Foto: Spoorjan/Wikipedia

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Som en ny service over for passagererne vil det fremover ikke være muligt at gå på toilettet under rejser med DSBs intercitytog. Det forklarede administrerende direktør Flemming Jensen ved et pressemøde lørdag.

»Vi har haft ret stor succes med at nedlægge salgsvognene, så vores kunder ikke har nogen som helst mulighed for at købe mad og drikke i togene, når de rejser med os. Og når kunderne ikke får noget indenbords, er der naturligvis heller ikke så stort behov for at gå på toilettet.«

Han påpeger, at der ifølge DSBs seneste tilfredshedsundersøgelse har været utilfredshed med rengøring og hygiejne på togenes toiletter, hvilket har været medvirkende til, at de nu helt skal nedlægges.

»Personligt kan jeg virkelig godt forstå, at kunderne ikke bryder sig om at gå på toilettet, hvis det er stoppet, og der er urinrester overalt. Den slags kan vi simpelthen ikke byde vores kunder,« forklarer Flemming Jensen.

Ifølge DSBs egne undersøgelser går hver passager på strækningen Frederikshavn-København gennemsnitligt på toilettet 1,8 gange. Derfor glæder direktøren sig over, at man nu helt undgår ubehagelige toiletbesøg i løbet af den cirka seks timer lange togtur.

Ifølge Flemming Jensen mødes forandring ofte med kritik, og han forventer derfor også en tilvænnings- periode, inden kunderne har accepteret det nye tiltag.

»Alle vores kunder har jo fuldstændig vænnet sig til at proviantere i 7-Eleven, inden de skal rejse med os, da de ved, at der ellers kan være risiko for at dehydrere, når vores ventilationsanlæg ikke fungerer om sommeren. Det samme gør sig gældende her. Når man på forhånd er bekendt med, at der ikke er toiletter i togene, kan man sagtens forrette sin nødtørft hjemmefra,« uddyber han.

De gamle toiletarealer skal efter planen omdannes til nye VIP-områder, hvor der vil være mulighed for at få gratis servietter samt en nødgenerator til ventilationsanlægget, så der er garanti for ventilation om sommeren.

Italienske AnsaldoBreda har vundet entreprisen, der er budgetteret til 29 milliarder kroner, og man forventer, at samtlige toiletter er fjernet ved udgangen af 2047.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.