Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Donald Trump fremsætter kontroversiel påstand om solopgang i øst

RokokoPosten: Den amerikanske præsident møder hård kritik, efter at han ved en pressekonference fredag hævdede, at solen står op i øst. Nu bliver Trump beskyldt for at sprede russisk propaganda og promovere geocentrisk chauvinisme.

»Det har været en smuk ferie. Den vidunderligste ferie. Fantastisk! I går lavede jeg to hole-in-one på tre kvarter. Så sandt, som at solen står op i øst!«

Således lød ordene fra den amerikanske præsident, Donald J. Trump, da han talte med reportere under et afbræk fra sin 17 dage lange arbejdsferie på et golfresort i byen Bedminster, New Jersey.

Men kan man uden videre fæste lid til præsidenten, når han hævder, at solen står op i øst? Det mener kommentator for Huffington Post, Jonas Marshall, ikke.

»Selvfølgelig kan man henvise til, at der findes forskere, som støtter teorien om østlig solopgang. Man kan imidlertid ikke se Trumps udsagn isoleret, men må sætte det ind i en bredere politisk kontekst,« forklarer Marshall og giver et bud på, hvad der kunne motivere præsidenten til pludselig at stille sig til doms over astrologiske fænomener, som intet har med præsidentembedet at gøre.

»Man bør overveje det latinske ordsprog ‘qui bono’, hvem gavner det, i forhold til Trumps påstand. Østen er i høj grad associeret med lande som Kina og Rusland. Der findes endda velkendte kommunistiske sange, der indeholder linjer som ‘Østen er rød/ solen står op/ Kina har frembragt en Mao Tse Tung’, ligesom det er velkendt, at Putins Kreml ligger på Den Røde Plads,« siger han og tilføjer, at dette ikke beviser, at Trump taler på vegne af Putin eller Kina, men at spørgsmålet bør give anledning til yderligere research.

Også Charlotte Price, der er ph.d. i politisk astronomi ved University of Maryland, kritiserer Trump.

»Trumps udsagn er desværre et typisk eksempel på geocentrisk chauvinisme. Præsidenten ignorerer fuldstændig, at Solen er immobil i forhold til Jorden, og at det faktisk er Jordens rotation, der skaber det fænomen, som mange misvisende kalder solopgang,« siger hun og giver sit bud på en mere retvisende betegnelse af fænomenet.

»Hvis man vil være præcis i sin sprogbrug, giver det faktisk langt mere mening at sige, at Solen får mulighed for at sprede lys og varme, fordi Jorden bevæger sig i anti-vestlig retning, hvilket er en uomgængelig videnskabelig kendsgerning.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.