Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Danske Bank fremlægger sit estiske kodeks

RokokoPosten: »Vi har klare estiske retningslinjer og stiller os til rådighed for enhver kulegravning, så længe den er udført af os selv,« siger Danske Banks direktør, Thomas F. Borgen, og afslører, at bankens interne undersøgelse forventes færdig i 2050.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Efter at have set sit eget billede på forsiden af samtlige danske medier de seneste 60 dage fremlægger Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, bankens nye estiske kodeks.

»Selvom vi er 100 procent uskyldige og uvidende om, hvad der er foregået i vores udenlandske filialer, skader det ikke at spille med åbne kort og fremlægge vores klare, estiske retningslinjer,« udtalte han torsdag eftermiddag på et hastigt indkaldt pressemøde med en varighed på lidt over tre minutter. Borgen fremlagde en detaljeret gennemgang af kodekset, hvor følgende er blandt hovedpunkterne:

Ærlighed er afgørende i Danske Bank. Derfor skal topledelsen som udgangspunkt aldrig informeres om hvidvask eller lignende, da vi helst vil være uvidende herom. Så kan vi ærligt og med god samvittighed sige til journalister og myndigheder, at vi ikke ved noget som helst om, hvad der foregår i vores bank.

I Danske Bank handler vi rettidigt. Hvis medierne påpeger uregelmæssigheder i vores transaktioner vedrørende iranske atomvåben eller andre almindelige transaktioner til og fra Estland, viser vi straks handlekraft ved at fyre Igor nede i skranke to.

Danske Bank vil være en transparent bank. Derfor vil alle nye domiciler have glasfacader.

Danske Bank samarbejder altid med myndighederne. De russiske, estiske, moldoviske og aserbajdsjanske myndigheder kan til enhver tid få adgang til vores mails og dokumenter, hvis de er i tvivl om, hvordan det går med deres transaktioner.

Danske Bank tager samfundsansvar. Økonomisk bevægelighed og frie cash flows er afgørende for de østeuropæiske landes økonomi og levestandarden for den enkelte borger i disse lande. Danske Bank tager ansvar for, at såvel offentlige som private penge kan flyde frit fra ét land til et af Putins, Assads eller Alijevs (Aserbajdsjans præsident, red.) selskaber i et andet land. Danske Bank kører en stram risikostyring. Vi skal for alt i verden undgå at løbe risici med vores bankdrift. Det gøres bedst ved ikke at spørge ind til kundernes aktiviteter og bare trykke »overfør«. Opstår der problemer, henvises til punkt et og to i dette kodeks eller til de jævnlige it-nedbrud, vi alligevel har i banken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.