Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Danmark gider ikke sige undskyld til Dansk Vestindien: »Jeg var fuld, og øerne var selv ude om det«

RokokoPosten: »Dansk Vestindien kunne bare have sagt fra mere tydeligt,« lyder det fra Danmark.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Debatten om, hvorvidt Danmark bør sige undskyld til efterkommere af slavere fra det tidligere Dansk Vestindien, nu Jomfruøerne, har raset i flere uger. Stadig er konklusionen, at Danmark nægter at sige det magiske ord.

»Nej, jeg gider ikke. Jeg vil ikke. Jeg var fuld, og så vil jeg ikke stilles til regnskab for alt muligt, som øerne faktisk selv har givet mig lov til,« lyder det fra Danmark med henvisning til den omfattende slavehandel, som landet stod for i en cirka 200 år lang periode: »Vi var oppe at skændes, som vi plejer, og så blev Dansk Vestindien pigesur og sagde, at jeg måtte gøre, som jeg ville. Hvis ikke det er et klart signal om, at man må oprette sukkerplantager og bruge afrikanske slaver som arbejdskraft, ja, så ved jeg ikke, hvad er.«

Danmark mener, at De Vestindiske Øer generelt har det med at ændre mening i stedet for at vide, hvad de vil i situationen.

»De kunne jo bare have sagt fra mere tydeligt! Men det gjorde de ikke. Tværtimod virkede det temmelig meget, som om de godt kunne lide det, mens det stod på. Jeg hørte i hvert fald ingen klager, ligesom jeg heller ikke har hørt de andre kolonier brokke sig,« siger Danmark og tilføjer, at hvis ikke Dansk Vestindien ønskede slavehandel, kunne de bare have ladet være med at gøre sig til:

»Det er typisk, at Dansk Vestindien først duller sig op og drikker mig fuld for derefter at klage over, at tingene åbenbart ikke er gået helt, som de kunne tænke sig. Så går de ud i pressen med klynk og klager. Ved de ikke, at man kan ødelægge et lands gode navn og rygte på den måde?«

Faktisk, mener Danmark, har De Vestindiske Øer det bedre nu, end hvis ikke landet havde brugt dem som station i en undertrykkende trekantshandel.

»Levestandarden er højere på øerne end mange steder i Afrika, og indbyggerne er formelt set amerikanske statsborgere, selvom de så måske ikke lige kan stemme. Det er der altså mange i verden, der vil slå ihjel for! De burde takke mig, de utaknemmelige skarn, i stedet for at bræge løs om menneskerettigheder,« slutter Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.