Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Christiansborg-journalist udgiver »ren fiktionsroman« ved navn Christiansborg

RokokoPosten

Foto: Eimoberg, Wikipedia
Foto: Eimoberg, Wikipedia

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Det er digterisk frihed, som læserne må tolke helt frit,« udtaler den mangeårige politiske journalist, hvis bog indeholder karakterer som Pape P, Sofie Løde og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Min bog er et litterært værk, og sådan vil jeg foretrække, at den bliver læst og vurderet,« siger Jens Kofoed, der i 26 år har dækket dansk politik, først for TV 2 og dernæst som skrivende journalist for Ekstra Bladet.

For omkring et år siden opstod ambitionen om at bevæge sig væk fra de objektive, faktabaserede tekster og kaste sig over »komplet vildtvoksende, selvopfundet fiktion«, som Kofoed siger. Resultatet er den korte roman »Christiansborg«, der følger livet i en fiktiv dansk parlamentsbygning, hvor personer som Gucci-ministeren, der også omtales som Helle, Lars Løkke, der nogle gange omtales som statsminister Lars Løkke Rasmussen, og den konservative partiformand, Pape P, krydser klinger i et hårdt og kynisk miljø.

»Hvis læseren kan trække paralleller til egentlige begivenheder i dansk politik, er det selvfølgelig helt i orden. Jeg vil gerne have, at mit lille stykke fiktion kan skabe debat og give folk en forståelse af, hvordan livet på Christiansborg også kan være. Men handlingen er frit opfundet,« siger forfatteren og henviser til en episode i bogen, hvor karakteren Lars Løkke mødes i en kælder med karakteren K. Jensen, også kaldet Kristian J.

Her kalder de hinanden for »røvhul« og »modbydelige idiot«, hvorefter karakteren K. Jensen anklager karakteren Lars Løkke for at have haft en affære med den mystiske, mørkhårede Sofie Løde. Lars Løkke bekræfter forholdet og tilføjer, at han er stolt, hvilket blot forværrer skænderiet.

»Mange har spurgt mig, om den passage skulle have noget som helst at gøre med vores nuværende statsminister og innovationsminister, men ved du hvad: Det har jeg slet ikke lyst til at svare på. Den slags spørgsmål underminerer nemlig litteraturens oplysende kraft, hvor horisonten udvides, og nye poetiske sammenhænge åbenbarer sig,« siger Jens Kofoed, der efter eget udsagn har fået smag for forfattergerningen og derfor er i gang med endnu en bog, der bærer arbejdstitlen »Da jeg opdagede, hvem Søren Pape har sex med«.

»Man kan kalde det en slags auto­fiktion, bortset fra at det ikke handler om mig,« slutter han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.