Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Carsten Jensen i kronik:Alle de onde er dummepruttelorte

RokokoPosten: Forfatter og debattør Carsten Jensen skriver i en skarp kronik, at hans politiske modstandere er dumme pruttelorte, der lugter af ost. Kritikere indvender dog, at det, man siger, er man selv.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

I en skarpt formuleret kronik i Politiken med overskriften »Æv, hvor er alle de onde altså dumme!« langer Carsten Jensen hårdt ud efter sine politiske modstandere på højrefløjen, som ifølge forfatteren består af alle, der ikke ligger til venstre for Enhedslisten. Her skriver han blandt andet:

»Hvis de ækle højresvin insisterer på at fremture med deres grimme nazi­propaganda, påhviler det enhver rettænkende humanist at udstille dem som de ostelugtende pruttelorte, som de vitterlig er.«

Kronikken er blevet mødt med bestyrtelse af flere af Carsten Jensens kritikere. Eksempelvis skriver det konservative folketingsmedlem Naser Khader på Facebook:

»Det passer ikke! Som langt de fleste, der har blandet sig i den offentlige debat og har læst det nu hedengangne dagblad Aktuelt, ved, er man selv det, man siger. Medmindre det drejer sig om nazi­islamisme. Derfor er det efter min mening uomgængeligt, at det er Carsten Jensen selv, der er en pruttelort.«

Også chefredaktør for Berlingske Tom Jensen blander sig i debatten. I et ukarakteristisk kortfattet blogindlæg konkluderer han, at:

»Den, som pruttelorten lugte kan, det er pruttelortens ejermand.«

Den skarpe polemik kommer kort tid efter, at Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund beskyldte debattør David Trads for at være en landssviger, som har lavet lort på hendes hoved. Til den anklage replicerede Trads, at det i virkeligheden er flere af Pernilles venner, der i øvrigt er nazister, der har lavet lort på hans hoved.

Det er dog ikke alle, der er begejstrede for den kradsbørstige tone i debatten. En af dem er Frederik på fem år fra Børnehaven Mariehønen, som i et læserbrev i institutionens ugebrev, Marieposten, beskylder debattørdanmark for at kopiere børnehavens debatniveau:

»Det er strengt, at de voksne stjæler vores måde at skændes på. Hvis det er fremtiden, kræver jeg 1.500 kroner plus moms, næste gang jeg siger noget grimt om Rune fra Tusindbenstuen.«

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.