Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Brevkasse til politiker: Spejl dig i Vorherre

RokokoPosten: En dansk politiker har svært ved at tjene sine venners interesser og er træt af at skulle del­agtig­gøre andre i, hvad han foretager sig.

Foto: jkraft5, Bigstock
Foto: jkraft5, Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Kære brevkasse

Jeg er en dansk politiker, der sidder på en vigtig og magtfuld post, men jeg synes, det er så svært somme tider. Min chef er godt nok rigtig flink og giver mig mange chancer, men jeg føler, at jeg står i et konstant dilemma, for jeg kan ikke gøre en gruppe glad uden at gøre andre sure.

Når jeg er hjemme på min fødeegn er der for eksempel til nogle, der siger til mig, at når nu jeg har den magt, jeg har, så bør jeg bruge den til at tjene deres interesser. Og det er jo mine og min families personlige venner, som jeg selvfølgelig gerne vil gøre glade. Men i praksis er det svært. Jeg kan ikke bare gennemføre det, jeg vil, og hvis der er noget, jeg ikke lige får fortalt til de andre, bliver folk sure og kræver mig fyret. Jeg skal i det hele taget stå til ansvar for alt muligt, også min fortid. Det er ærligt talt ikke sjovt.

Lige nu føler jeg, at alle er imod mig. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen »en folkevalgt«

Kære Esben Lunde Larsen

Nu er du jo personligt kristen, så et godt sted at starte ville være at spejle dig i Vorherre. Hvad ville Jesus gøre? Ville han hige efter parlamentarisk magt? Ville han give køb på sine principper for at bevare sin status som en del af det pæne selskab? Ville han tjene de små eller de store fiskere?

Kender du den bog, der hedder Bibelen? Deri står en masse, som måske kan hjælpe dig. Prøv for eksempel at læse Matthæusevangeliets kapitel 4. Her går Jesus ud i ørkenen for at lade sig friste af Djævelen. Prøv at forestille dig, at det er dig selv, der bliver fristet. Kan du sige nej til Djævelens tilbud om rigdom, magt og berømmelse? Spørg dig selv, om du og Jesus har de samme idéer om, hvad der er godt og ondt.

Du kan også prøve at læse historien om, hvordan Jesus kalder fiskeren Simon Peter til sig og vil gøre ham til menneskefisker. Tror du, at det kan sammenlignes med din leflen for »kvotekongerne«?

Selvfølgelig kan du også bare fortsætte som hidtil og se, hvor mange skandaler du kan nå at blive indblandet i, uden at det får konsekvenser. Det vil helt klart være sjovest for os andre.

Venlig hilsen RokokoPosten

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.