Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Brevkasse til forandringsparat husmor: Prøv med rambuktyveri

RokokoPosten: En 44-årig kvinde fra Herning føler, at hun er kørt fast i hverdagen. Det kan en kriminel løbebane rette op på, råder RokokoPostens brevkasse.

Foto: Corepics/Bigstock
Foto: Corepics/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Kære RokokoPosten

Man får så mange gode råd i jeres brevkasse, så nu vil jeg se, om I også kan hjælpe mig. Sagen er den, at jeg egentlig er ganske godt tilfreds med livet. Jeg er 44 år, godt gift og mor til tre velfungerende teenagere. Desuden har jeg et godt deltidsjob, som gør det muligt for mig at arbejde uden at gå på kompromis med familien.

Problemet er, at jeg føler, jeg er kørt fast. Det er måske slemt at sige det, men mit liv keder mig lidt. Jeg trænger til forandring. Min bedste veninde har fået en elsker, og det har jeg overvejet, men jeg bryder mig ikke om at være min udmærkede mand utro. Jeg har prøvet at få en hobby – alt fra pileflet til internetpoker. Det er fint nok, men det giver mig ikke rigtig den der følelse af noget helt nyt og spændende.

Hvad vil I råde mig til?Venlig hilsen »forandringsparat husmor«

Kære forandringsparate husmor

Tak for de pæne ord om vores brevkasse. Det er dejligt med positiv feedback, og vi vil selvfølgelig også gerne give dig et godt råd med på vejen.

Du skriver, at du har prøvet mange ting, og at det at få en elsker ikke siger dig noget. Det er ellers en løsning, mange kvinder i din alder er glade for. Du har dog andre muligheder, som burde tilfredsstille dit behov for forandring. Kriminalitet for eksempel. Vi anbefaler især rambuktyveri på grund af kombinationen af fart og spænding. Og så er der næppe mange, der vil mistænke en 44-årig husmor for at lave den slags.

Det lyder måske svært, og det gælder selvfølgelig også om at gøre arbejdet ordentligt, så man ikke bliver fanget eller kommer til skade. Det kan du undgå ved at camouflere dig, f.eks. med en nylonstrømpe over hovedet. Dernæst skal du sikre dig, at du kører ind i et butiksvindue, der ikke er sikret med jerngitter. Gå efter landområderne og find en butik, der sælger varer, du godt kunne tænke dig – medmindre du planlægger at sælge dem.

Du skal selvfølgelig også bruge en bil. De fleste vælger at stjæle en, men du kan også bruge din egen. Det giver dig den fordel, at du bagefter kan melde bilen stjålet og indkassere en forsikringssum oven i det forhåbentlig indbringende tyveri.

Venlig hilsen RokokoPosten

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.