Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

RokokoPosten: Brevkasse: Hunden i vinduet koster 2.325,95 kr.

RokokoPosten: En mand fra Hjørring skal på en længere rejse og er utryg ved at efterlade sin kone alene hjemme, men har set en hund i et vindue og beder RokokoPosten om hjælp til at finde ud af, hvad den koster.

Foto: OrangeBlossom/Bigstock
Foto: OrangeBlossom/Bigstock

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

? Kære RokokoPosten

Der sidder en vovse i et vindue, som jeg går forbi flere gange om dagen, når jeg skal til og fra arbejde. Det er en sød, lille hund, og den logrer altid med halen, når jeg kommer. Det fremgår, at den er til salg, men jeg ved ikke, hvad den koster.

Min hustru og jeg har flere gange talt om at anskaffe os en hund uden at gøre alvor af det. Men nu står jeg og skal på en længere rejse. Jeg skal besøge noget familie i Canada, og så skal min kone være alene hjemme i flere uger. Vi er begge over 60 og har ingen børn, så det kan godt blive ensomt for hende. Derfor kunne det jo være rart, hvis hun havde en hund. Så er hun i godt selskab, for hunden er som bekendt menneskets bedste ven.

Man læser også tit om slemme røvere, der er ude på rov. Det kan godt gøre mig utryg, for min kone er forsvarsløs, hvis der dukker sådan nogle op og truer hende midt om natten. Hun er heller ikke selv glad for det, så det er endnu en god grund til at anskaffe en hund. Det ville gøre os begge tryggere at have en hund. Den kan jo gø og lave et vældigt postyr, så røverne giver op og stikker af.

Nogle siger, at hunde er for besværlige. Men for mig er den helt klart det bedste bud på et kæledyr. Og papegøjer, marsvin, katte eller kaniner i bur siger mig ikke rigtig noget. De er da sikkert søde nok, men de kan jo ikke holde vagt. Så tilbage til hunden i det vindue. Det er sådan en sød, lille, logrende fyr. Men hvad koster mon vovsen i det vindue?

Venlig hilsen hundeglad nordjyde

 

! Kære hundeglad nordjyde

Hunden koster 2325,95.

Venlig hilsen RokokoPosten

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.