Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Bitter mand vinder breakup over ekskæreste

RokokoPosten: En bitter mand fra Svendborg fik med et Facebook-opslag det sidste ord i en to år gammel strid med sin ekskæreste.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Torsdag aften klokken 23.21 satte den 33-årige installatør Kenneth Klausen lidt af en trumf på, da han trykkede »udgiv« på et opslag på det sociale medie Facebook. Med sin opdatering formåede Kenneth at skrive uvenligt om sin ekskæreste, men uden at nævne hendes navn, ligesom han fik understreget, at hans liv i dag er meget bedre og lykkeligere, end da han var i parforholdet.

»Idéen kom til mig, mens jeg tyllede shots en onsdag eftermiddag. Jeg indså, at jeg kunne vise, hvor suverænt meget jeg er kommet over hende her to år, to måneder og 27 dage, efter at hun slog op med mig,« fortæller Kenneth, mens han krammer en stressbold meget hårdt.

Kenneths opslag anerkendes af kommunikationsekspert og kultursociolog Emilia van Hauen som en af de bedste former for et endegyldigt sidste ord i et breakup.

»Kenneths opslag er fuldstændig genialt. Konceptet med at skrive noget negativt om en person, som alle godt ved, hvem er, men uden at nævne personen, fungerer supergodt. På den måde kommer man ud med sit budskab, men har mulighed for at benægte enhver fjendtlig intention,« udtaler van Hauen til RokokoPosten og fortsætter:

»At have et så stort retorisk overskud viser præcis, hvor meget Kenneth er kommet sig over sit tidligere forhold.«

Den udlægning bekræftes af Kenneth, der i dag hviler så meget i sig selv, at han ikke gider date, hvilket selvfølgelig ikke har noget med ekskæresten at gøre.

»Jeg er så meget over hende, at jeg stadig har hende blokeret på Facebook. Jeg er jo ligeglad med hende, så derfor vil jeg ikke se hende i mit feed,« fortæller Kenneth, mens hans øjne bliver blanke på grund af hans kraftige pollenallergi.

»Jeg tænker slet ikke på hende mere. Slet ikke,« snøfter han.

Ekskæresten, hvis navn ikke er redaktionen bekendt, da Kenneth efter eget udsagn er så meget over hende, at han ikke engang gider sige hendes navn, har ved deadline endnu ikke forholdt sig til Kenneths opslag. Måske fordi hun ikke kan se det, da hun stadig er blokeret.

Emilia van Hauen tolker tavsheden som en klar sejr til Kenneth i konkurrencen om, hvem der har det bedst efter det endte parforhold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.