Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Alternativet kræver flere kommunale gangbangs

RokokoPosten: Alternativet mener ikke, man skal tvinges til at vælge mellem byråds-møder og gangbang. De to ting kan sagtens forenes i en ny og mere erotisk og kærlig politisk kultur, siger partiets seksualitetsordfører.

Alternativet mener ikke, man skal tvinges til at vælge mellem byråds-møder og gangbang. De to ting kan sagtens forenes i en ny og mere erotisk og kærlig politisk kultur, siger partiets seksualitetsordfører.
Alternativet mener ikke, man skal tvinges til at vælge mellem byråds-møder og gangbang. De to ting kan sagtens forenes i en ny og mere erotisk og kærlig politisk kultur, siger partiets seksualitetsordfører.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.

Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

En kommunalpolitiker fra Syddjurs er kommet i karambolage med både myndigheder og den offentlige mening, efter at det er kommet frem, at han prioriterede en række gruppesex-arrangementer over møder i byrådssalen. Men det mener Alternativet ikke er rimeligt.

»Helt ærligt, hvis du skulle vælge mellem et budgetmøde i byrådet i Ebeltoft og et gangbang, mon ikke du også ville sætte kommunalpolitikken lidt længere nede på to do-listen? Det tror jeg nok,« siger Alternativets seksualitets- og kærlighedsordfører, Askild Bjarkov, til RokokoPosten.

Ifølge Alternativet er der slet ikke behov for at fordømme politikere, der er kærlige over for andre mennesker i en erotisk kontekst.

»Det kan ikke være rigtigt, at man i 2017 skal vælge mellem gangbang og byrådsmøde, for der er slet ikke noget til hinder for, at de to ting kombineres. Seksualiteten er absolut ikke skamfuld, og der kan vi politikere sagtens gå foran med et godt eksempel for borgerne,« siger Bjarkov.

Alternativet mener dog ikke, at man skal gangbange i byrådene kun for at bekæmpe skamfuldhed. Tiltaget kan også give et bedre politisk arbejdsklima.

»Vores synspunkt er, at byrådspolitikere, der boller sammen, holder sammen. Hvis man kommer hinanden ved, vil det også give helt nye mulig- heder for politisk forbrødring over midten,« siger Askild Bjarkov og uddyber: »Politik bliver bare noget andet, fordi man sænker paraderne, når man har set hinanden uden de sædvanlige jakkesæt, nederdele og for vores vedkommende farvede batiktrøjer og T-shirts med opbyggelige budskaber.«

En anden positiv virkning af de kommunale gangbang vil være, at tiltaget sandsynligvis vil få mange borgerlige politikere til at genoverveje deres modstand mod kønskvotering i både partier og byråd.

Alternativet regner med at lancere et omfattende politisk program for kommunal gangbang under navnet »Den nøgne politiker: Erotisk byrådsgruppe-arbejde på kryds og tværs« i løbet af et par uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.