Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPolls: Så meget Facebook-tid bruger vi på skadefryd over gamle klassekammeraters miserable liv

Rokokoposten: Den gennemsnitlige dansker bruger 32 procent af sin samlede tid på det sociale medie til at glædes over, hvor dårligt det er gået for de gamle skolekammerater, vedkommende ikke brød sig om.

Illu til den daglige satire, 19-06-2017 Happy beautiful young woman with a mobile phone in a hammock. Summer concept
Illu til den daglige satire, 19-06-2017 Happy beautiful young woman with a mobile phone in a hammock. Summer concept

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.

Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Kan du huske den intrigante og modbydelige pige fra din klasse? Den væmmelige bølle, som altid skubbede til dig, kaldte dig øgenavne og ødelagde dine ting? De mennesker er formentlig på Facebook, og hvis du er som gennemsnittet af danskerne, bruger du ifølge RokokoPolls en tredjedel af din tid på det sociale medie på at undersøge deres profil og glæde dig over, hvor dårligt det er gået dem.

»Fra tredje til sjette klasse blev jeg nådesløst drillet af Thomas, som jeg forleden fandt på Facebook. Hans seneste opdatering kom fra hans kæreste, der skrev, at Thomas var endt i fængsel. Det var dejligt at læse, og det blev kun bedre af, at flere af dem, der kommenterede, slet ikke var kede af det på Thomas’ vegne, men skrev, at han havde fortjent det,« fortæller Sandra, der ikke vil have sit efternavn offentliggjort.

Sandra er blot en ud af mange danskere, der opnår stor glæde ved at følge gamle skolekammeraters sociale, økonomiske og private deroute på Facebook. Sandra mener selv, at hun kun bruger omkring fem procent af sin Facebook-tid på at kigge Thomas’ profil efter for yderligere tegn på fiasko, mens Frederik, der også ønsker at være anonym, anslår, at 20 procent af hans tid på det sociale medie bruges til at tjekke, hvor dårligt det går hans gymnasiekæreste.

»Mille droppede mig meget brutalt foran alle vores venner, hvor hun sagde nogle grimme ting, for eksempel at jeg var dårlig i sengen. Jeg glemte hende et par år efter, at jeg var blevet student, men forleden dukkede hendes navn op på Facebook, og så kunne jeg ikke lade være med at kigge,« fortæller Frederik, der opdagede, at Mille i flere år har haft et kedeligt fleksjob på grund en udiagnosticeret lidelse og ofte skriver om sine problemer med sin ADHD-ramte søn. »Det lyder virkelig svært, og havde det været en hvilken som helst anden person, havde jeg haft medfølelse. Men i det her tilfælde giver det mig bare en dejlig varm fornemmelse indeni.«

Frederik har det ikke skidt med at glæde sig over Milles problemer; faktisk mener han, at hans Facebook-brug ellers udelukkende ville have gjort ham i dårligt humør:

»Når jeg har brugt nogle minutter på at se, hvordan min tidligere klassekammerat Casper, der var og er både sød, dygtig og utrolig lækker, har succes med stort set alt, løfter Mille mit humør igen, så jeg ikke skal gå og være trist resten af dagen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.