Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rokokoguide: Ting, du ikke skal forvente at høre lige nu

RokokoPosten: Hvad vil folk ikke tale om i den kommende tid? Undgå skuffelser med RokokoPostens forventningsafstemning.

RokokoPosten: Hvad vil folk ikke tale om i den kommende tid? Undgå skuffelser med RokokoPostens forventningsafstemning.
RokokoPosten: Hvad vil folk ikke tale om i den kommende tid? Undgå skuffelser med RokokoPostens forventningsafstemning.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

6. »Dejligt vejr i dag!«

Du kan lige så godt se det i øjnene: Der vil gå lang tid, før nogen vil sige, at det er dejligt vejr. Medmindre du færdes blandt freaks, selvfølgelig. Vi er klar over, at det er tilfældet for enkelte læsere, men denne liste tager udgangspunkt i normale mennesker.

5. »Hvor er det ærgerligt, at Alberte forlod X Factor«

For det første færdes du slet ikke blandt mennesker, der ser det skidt, vel? For det andet har de, der stadig gider spilde tid på det, allerede glemt, hvem Alberte er. Bortset fra Thomas Blachman.

4. »Jeg har fulgt Jacob Jensen gennem tykt og tyndt i mange år«

Jacob hvem? Medlem af Folketinget for Venstre? Ingen havde hørt om ham, før han gik viralt med sin klage over at blive nægtet adgang til parkering, da han ankom i sidste øjeblik til Folketingets mindehøjtidelighed for prins Henrik. Nu er der så nogle, der kender hans navn, men det varer ikke længe, før det atter er glemt, og det eneste, man husker, er den aften, man tilbragte med at more sig over den formodede politikers sociale selvmål.

3. »Jeg er ikke i nærheden af at være syg«

Alle uden undtagelse har haft influenza, halsbetændelse eller en virkelig grim forkølelse. Næsten lige så mange døjer fortsat med symptomer, der får dem til at overveje at blive hjemme fra arbejde, hvis de da ikke allerede ligger under dynerne.

2. »Thyra Frank gør det bare skidegodt«

Ældreministeren fra Liberal Alliance, der profilerer sig på at ville afbureaukratisere ældreområdet, har allerede fremsat sit første lovforslag, mindre end halvandet år efter at hun tiltrådte som minister. Denne imponerende indsats drukner dog lidt i utaknemmelige udsagn om, at forslaget blot vil skabe endnu mere bureaukrati.

1. »Er der kommet nogle gode Weinstein-film for nylig?«

Hører du mod forventning en eller flere af disse ytringer inden for nærmeste fremtid, hører RokokoPosten gerne om det, så vi kan faktatjekke og afvise, at det har noget på sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.