Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vær tro mod din utroskab

Utroskab kan føre til personlig afklaring og større selvbevidsthed. Vi skal bare ikke være så bange for at være utro, er det provokerende budskab fra Carsten Graff, der endda holder workshop om, hvordan man gør.

Utroskab kan udvikle dig som menneske, mener Carsten Graff.
Utroskab kan udvikle dig som menneske, mener Carsten Graff.

Halvdelen af alle danskere har på et eller andet tidspunkt været utro, og godt 70 procent af os fantaserer om det. Så hvorfor ikke tage konsekvensen og udforske vores utroskab og på den måde bliver mere tro mod vores eget liv?

Spørgsmålet bliver stillet af Carsten Graff, livsfilosoffen, foredragsholderen og provokatøren, der her midt i højsæsonen for utroskab indbyder til workshop med titlen: ”Kan man tro på utroskab?”

Selv er han ikke i tvivl, han både tror på utroskab og har praktiseret det i sit eget liv.

”I vores kultur er vi opflasket med drømmen om den eneste ene, men i virkeligheden er der så godt som ingen, der finder alt det, de søger, i et enkelt menneske. Mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med deres indre værdier og lyster, har ofte lyst til at etablere møder med mennesker uden for deres faste parforhold.

Utroskab er dermed ikke et udtryk for, at vi bevidst ønsker at bedrage hinanden, men er et symptom på, at vi føler os fanget på et følelsesmæssigt plan. Hvorfor ikke prøve at give sig selv fri bare et øjeblik og mærke, hvad der sker," siger Carsten Graff. 

Utroskab som personlig udvikling
Ifølge Graff bruger vi milliarder af kroner hvert år på personlig udvikling og på at finde ind til kernen af os selv.

Men netop ved skilsmisse og brud med de nærmeste, udvikler vi os ofte enormt. På den måde kan utroskaben være med til at afklare ægte følelser og værdier indeni hver enkelt af os, lyder det fra Graff.

”Spørger man mennesker, hvor de har udviklet sig mest igennem livet, vil de fleste – ved et tilbageblik – kunne konkludere, at de lærte mest gennem et brud i deres ægteskab eller parforhold.

Utroskab er ofte katalysator for mange af disse brud. På den baggrund kan udlevet utroskab siges at være en genvej til personlig udvikling, vel at mærke en genvej som betyder, at man ikke behøver gå på dyre kurser, konferencer og workshops for at blive klogere på sig selv.”   
 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.