Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Stilleben

Ugens kendte: Helen Mirren og Johnny Depp

Modeekspert Lotte Freddie og chefredaktør på Euroman Kristoffer Zøllner går tæt på de kendtes fremtræden.

Lotte Freddie og Kristoffer Zøllner.
Lotte Freddie og Kristoffer Zøllner.

Dejlig er den Helen blå

af Lotte Freddie

Helen Mirren er det fornemste bevis på, at sensualitet og erotisk udstråling stadig er opnåelig i en alder, der normalt ikke forbindes med nogen af delene. Men blikket siger det hele, fræk, cool klasse.

Dame Helen er, fortjent, fuldt bevidst om sit eget værd. Til The 2016 Palm Springs International Film Festival Awards – hvor hun før har føjet to awards til sine øvrige 24 – med nul tyl og flæser.

Men stangsmart, underdressed i lys himmelblå silkestrik V-cardigan til match, satinnederdel med dybe læg, uundværlige sidelommer og sølv læderbælte. Men rynkerne på skrå over nederdelen – har den rejst i en kuffert uden strygning bagefter?

Med lyseblå skuldertaske og safir dråbeøreringe, måske lånt hos Harry Winston? V-udskæring er ellers problematisk til kvinder over 60 (rynket brystparti er så meget yt), men jeg må formode, at skuespilleren er kritisk nok til selv at kunne vurdere.

Har hun fået »hjælp«, er det i orden – det er usynligt. Farven er smuk til det perfekt klippede korte, lyse hår, farve Light Beige Blonde, nuance 9.31 Oreal Paris, som The Dame er ambassadør for. En britisk superstar i Hollywood, der formår at gøre 70 til new normal sex appeal.

FOTO: REUTERS/Danny Moloshok.
FOTO: REUTERS/Danny Moloshok.

How Depp is your love?

af Kristoffer Zøllner

Jeg fik engang at vide, at jeg lignede Johnny Depp. Der var godt nok også ret mørkt på den bar, pigen var temmelig fuld, og jeg var 15 år yngre. Men alligevel. Dengang tog jeg det som et stort kompliment, for der var engang, hvor Johnny Depp var »hotter than Georgia asphalt«, som Laura Dern sagde til Nicolas Cage i »Vilde hjerter«.

I dag er det som om, at Johnny Depp er mere interesseret i at se outreret end godt ud, og indimellem er det svært at skelne den 52-årige stjerne fra hans alter ego, den flamboyante drag-pirat Jack Sparrow i »Pirates of the Caribbean«-filmene. Tag nu bare hans påklædning til Palm Springs International Film Festival Awards.

Pæn smokingjakke og butterfly lige efter bogen, men hvad er nu det? Ser man godt efter, kan man ane nogle mærkværdige hvide pletter på Johnnys noget slidte bukser. Enten har Amber Heard og ham siddet og spist vaniljeis på bagsædet af  limousinen, lige inden de stod ud, eller også har han liiiege skullet fikse lidt malerarbejde  hjemme i privaten.

Eller også (og det er nok det mest sandsynlige) har han virkelig tænkt længe over, hvordan han kunne undgå at se alt for pæn og tilpasset ud. Uden at virke alt for grim og utilpasset. For når man som Depp gerne vil være lidt rå med langt hår, tuscher og trucker-skæg – og samtidig har mere end svært ved at skjule sin forfængelighed – så bliver resultatet ofte mere kikset end cool.

Foto: Scanpix/EPA/Paul Buck.
Foto: Scanpix/EPA/Paul Buck.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.